Fattiggården i Gelsted


Den tidligere fattiggård. Fattiggården blev bygget i 1872. Senere blev bygningerne brugt som alderdomshjem.

Intro

På Helgesvej 105 i Herlufmagle ligger en bygning, der blev opført som fattiggård i 1872. Senere dannede bygningerne rammen om et alderdomshjem, og i dag er der privat beboelse på stedet.

Sognene bag byggeriet


Fattiggården i Herlufmagle blev til i et samarbejde mellem 7 sogne:

Herlufmagle - Tybjerg, Glumsø - Bavelse, Sandby – Vrangstrup, Skelby, Fensmark – Rislev, Teestrup og Sneslev – Førslev.

Det var fattiglemmernes hjemstedskommuner, der betalte for indlæggelsen på fattiggården.


Dagens dont


De kvinder, børn og mænd der havnede på fattiggården skulle arbejde i det omfang, det var muligt. Der var blandt andet tilknyttet et jordbrug til fattiggården, hvor fattiglemmerne skulle varetage forskellige opgaver.

De fattiglemmer som blev anset for særligt gode til at arbejde blev lejet ud som arbejdskraft udenfor fattiggården. Det skete især for de yngste fattiglemmer. De ældste og svageligste på fattiggården arbejdede gerne med at reparere værktøj, flette kurve eller strikke.


Det daglige brød


Af spisereglementet fra 1903 fremgår det, at maden der serveres skal være sund og ordentlig, og at alle skal kunne spise sig mætte ved alle måltider.

Fattiglemmerne arbejdede meget, og der skulle nogle solide måltider til at samle kræfter og energi. Rugbrødet gik igen i alle måltiderne morgen, middag og aften.

Drikkelsen bestod af øl eller mælk. Af reglementet fremgår det, at Sognerådet kunne bestemme, om de ældre mandlige beboere måtte få en snaps. De kvindelige beboere nævnes ikke i forhold til få bevilget de stærkere dråber.

En anden fast bestanddel af den daglige kost var suppe eller grød, der blev brugt til at lave en solid bund i mavesækken inden kogt kød, stegt flæsk eller klipfisk blev sat til livs. Om lørdagen var kosten lidt anderledes end de andre ugedage, for der stod menuen på øllebrød og pandekager.


Indretningen



Da fattiggården blev opført, var der i hovedbygningen indrettet 21 værelser i stueetagen, 17 i kælderen og 9 værelser på loftet. Med til fattiggården hørte også en staldbygning, hvor der var plads til heste, grise og høns.


Straf


Hvis fattiglemmerne forbrød sig imod reglementet, kunne de straffes. En straffemåde var at fratage fattiglemmet visse privilegier fx kaffe, skråtobak eller udgangstilladelse fra fattiggården.

Den hårdeste straf man kunne få som fattiglem var at blive sendt ind på tvangsarbejdsanstalten, der lå inde i Næstved by i Ringstedgade. Den straf overgik fx Karen Marie, der i 1877 blev sendt på tvangsarbejdsanstalten, fordi hun skabte uro på Herlufmagle Fattiggård.