Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fattiggården i Gelsted
Intro
På Helgesvej 105 i Herlufmagle ligger en bygning, der blev opført som fattiggård i 1872. Senere dannede bygningerne rammen om et alderdomshjem, og i dag er der privat beboelse på stedet.

Sognene bag byggeriet

Fattiggården i Herlufmagle blev til i et samarbejde mellem 7 sogne:

Herlufmagle - Tybjerg, Glumsø - Bavelse, Sandby – Vrangstrup, Skelby, Fensmark – Rislev, Teestrup og Sneslev – Førslev.

Det var fattiglemmernes hjemstedskommuner, der betalte for indlæggelsen på fattiggården.


Dagens dont

De kvinder, børn og mænd der havnede på fattiggården skulle arbejde i det omfang, det var muligt. Der var blandt andet tilknyttet et jordbrug til fattiggården, hvor fattiglemmerne skulle varetage forskellige opgaver.

De fattiglemmer som blev anset for særligt gode til at arbejde blev lejet ud som arbejdskraft udenfor fattiggården. Det skete især for de yngste fattiglemmer. De ældste og svageligste på fattiggården arbejdede gerne med at reparere værktøj, flette kurve eller strikke.


Det daglige brød

Af spisereglementet fra 1903 fremgår det, at maden der serveres skal være sund og ordentlig, og at alle skal kunne spise sig mætte ved alle måltider.

Fattiglemmerne arbejdede meget, og der skulle nogle solide måltider til at samle kræfter og energi. Rugbrødet gik igen i alle måltiderne morgen, middag og aften.

Drikkelsen bestod af øl eller mælk. Af reglementet fremgår det, at Sognerådet kunne bestemme, om de ældre mandlige beboere måtte få en snaps. De kvindelige beboere nævnes ikke i forhold til få bevilget de stærkere dråber.

En anden fast bestanddel af den daglige kost var suppe eller grød, der blev brugt til at lave en solid bund i mavesækken inden kogt kød, stegt flæsk eller klipfisk blev sat til livs. Om lørdagen var kosten lidt anderledes end de andre ugedage, for der stod menuen på øllebrød og pandekager.


Indretningen


Da fattiggården blev opført, var der i hovedbygningen indrettet 21 værelser i stueetagen, 17 i kælderen og 9 værelser på loftet. Med til fattiggården hørte også en staldbygning, hvor der var plads til heste, grise og høns.


Straf

Hvis fattiglemmerne forbrød sig imod reglementet, kunne de straffes. En straffemåde var at fratage fattiglemmet visse privilegier fx kaffe, skråtobak eller udgangstilladelse fra fattiggården.

Den hårdeste straf man kunne få som fattiglem var at blive sendt ind på tvangsarbejdsanstalten, der lå inde i Næstved by i Ringstedgade. Den straf overgik fx Karen Marie, der i 1877 blev sendt på tvangsarbejdsanstalten, fordi hun skabte uro på Herlufmagle Fattiggård.



Den tidligere fattiggård i Gelsted.


Den tidligere fattiggård. Fattiggården blev bygget i 1872. Senere blev bygningerne brugt som alderdomshjem.