Farøbroerne
Pylon til højbroen mellem Farø og Falster.
Højbroen mellem Farø og Falster.
Lavbroen til Farø.
Luftfoto af Farøbroerne.
Højbroen set fra Farø.
Intro
Farøbroerne blev bygget fra 1980-1985 og var ved opførelsen Danmarks hidtil længste broforbindelse på i alt 3322 meter.
De to broer forbinder Sjælland og Falster. På midten mødes broerne på øen Farø, og deraf kommer navnet.
Højbroen går over Storstrømmen og forbinder Falster med Farø.
Det er en skråstagsbro og den første af sin art i Danmark. Den har to A-formede pyloner med indadgående ben. Pylonerne rager 100 meter op over havoverfladen, og holder vejbanerne via nogle store stålwirer.
Broen har en længde på 1726 meter og en bredde på 22,4 meter. Gennemsejlingshøjden er 26 meter, og gennemsejlingsbredden er 290 meter.
Lavbroen går over Kalvø-strømmen og forbinder Sjælland med Farø.
Det er en bjælkebro med 20 brofag a cirka 80 meter. Det giver en totallængde på 1596 meter. Broen er 21,4 meter bred.
Lavbroen har to gennemsejlingsfag med hver en gennemsejlingsbredde på 40 meter og en gennemsejlingshøjde på 20 meter.
Allerede i 1963 begyndte trafikministeriet at undersøge mulighederne for en ny bro over Storstrømmen, da trafikken over Storstrømsbroen var steget markant.
I 1969 var der tre forslag i spil. To forskellige forslag til broer vest for Storstrømsbroen og et forslag om en dobbeltbro over Farø. Igennem de næste mange år bølgede debatten frem og tilbage om, hvilken vej det var bedst at lægge motorvejen og bygge den nye bro.
Linjen over Farø var længere end de to andre forslag, hvilket miljøforkæmpere var imod, især under oliekrisen i 1973-1974. Andre mente, at ruten over Farø ville have positiv effekt på Bogø og Møn i form af egnsudvikling. Der var også forslag fremme om at udvide Storstrømsbroen, men det blev forkastet.