Farup Kirke (Sankt Nikolaj).




Intro

Farup Kirke, der er viet til Sankt Nikolaj, er fra 1175-1200, og nævnes i 1279 i et testamente. Den er en af egnens største tufstenskirker og har været blytækket så langt tilbage, som kilderne rækker, nemlig 1636. Kirken nævnes i Ribe Oldemoder i midten af 1300´erne.

Kirken

Farup Kirke blev forlænget mod vest i sidste halvdel af 1200´erne eller i begyndelsen af 1300´erne. Udbygningen kan muligvis sættes i forbindelse med en testamentarisk gave til kirken fra kantoren Jakob. Et våbenhus, der nu er indrettet til ligkapel, er fra 1835, mens det nuværende tårn er bygget i 1932, tegnet af arkitekt Axel Hansen.

Det oprindelige tårn lå på sydsiden, omtrent der, hvor det nuværende våbenhus er, og kan dateres til senmiddelalderen. Det blev revet ned i 1835. Kirken blev gennemgribende ombygget og restaureret fra 1928 og knap en halv snes år frem, først under arkitekt Axel Hansen, dernæst under arkitekt J. K. Jepsen. Kirken er blevet restaureret i 1982 under arkitekt S. Aa. Aakjær og senest i 2004-2005.

Kirkerum
Der er en dør i koret i sydsiden, og kirkens indgang er tårnets sydside. Kirkens indgang mod syd ved våbenhuset blev blændet i 1982. Nu tjener det nedre tårnrum som våbenhus. Norddøren er bevaret som en blænding. Apsiden har kuppelhvælv, medens resten af kirken har bjælkeloft. Hovedparten af bjælkerne er sikkert de oprindelige middelalderlige. Apsissiden har kun en tilmuret lysåbning, medens resten af kirkens oprindelige vinduer blev genåbnet eller rekonstrueret i 1936. Der er fem vinduer i hver side af skibet og to i det nuværende tårn. I sidste århundrede blev afdækket flere kalkmalerier. Døbefonden har samme alder som kirken. Der er en korbuekrucifiksgruppe fra middelalderen og en klokke fra 1599. Dåbsfadet er fra 1623, medens alterstagerne er fra 1642. Altersølvet er fra 1700´erne, og et sæt alterstager af træ er fra 1750-1800. Alteret er prydet af en kopi af Herlufsholmkrucifikset. Prædikestolen er fra 1657.

Sagn
Farup Kirkes tårn stod ved kirkens sydside for at markere, at den var den yderste i Slesvig. En kæmpe i Vilslev skulle have kastet en sten efter Farup kirketårn. Denne sten ligger i kirkediget og har fem huller efter kæmpens fingre.

Alterkrucifiks og altertavle
Farum Kirkes alterudsmykning har siden 1947 været en forgyldt, bronzestøbt kopi af Herlufsholmfiguren. Figuren, der er 72 cm. høj, er støbt af Lauritzs Rasmussen, København. Baggrunden for figuren er Stefan Viggo Pedersens apsisudsmykning fra 1954, der de første år var kombineret med en mosaikrude.

Den tidligere altertavle i Farup Kirke er udført i 1769 med Nicodemus Tessins alter i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn som forbillede. Denne altertavle var udsmykket af den lokale maler Anders Nielsen Windfeldt, men han har måttet vige pladsen for maleri og staffering af kunstnerinden Johanne Juhl Brask fra 1925-1926. Johanne Juhl Brasks maleri forestiller Golgata, medens det oprindelige maleri forestiller Getsemane, hvor kun hovedscenen er bevaret. Det oprindelige maleri kendes i sin helhed kun gennem gamle fotografier, hvorfra motivet går tilbage til et maleri af Charles Le Brun gennem et stik af Gilles Rouselet. Johanne Juhl Brasks maleri hænger nu på kirkens sydvæg.

På den venstre plint på altertavlen læses: Uden Blods udgydelse skeer ikke forladelse. Ebr. 9 v. 22”, og på den højre: ”Saa Elskede Gud Verden, at han haver givet sin Søn den eenbaarne. Joh. 3 v. 16”. Til den oprindelige Golgatascene knyttede der sig følgende tekst: ”See, O siel, hvor Almagt ryster under afmagts blodig sved, som for dine synder rinder strømme vis paa Jesu ned. Lad dog saadant siun dig røre til u-rørlig kiærlighed. Hvilken nød og død ey rokker, men gaaer ind i Hærlighed”. Den gamle altertavle er placeret vestligst på kirkens nordvæg.

Kalkmalerier
I 1940 blev der afdækket romanske kalkmalerier fra 1200-tallet med engelske impulser i Farup Kirke. Malerierne, som man fandt på apsisbuen, apsiden, i koret, i triumbuen og på triumvæggen i skibet, havde man allerede fundet spor af i 1868. Billederne i apsisbuen og korbuen blev konserverede i 1946 af Egmont Lind, medens resten blev dækket til igen. Ud fra stilen af kalkmalerierne formoder man, at der er tale om to udsmykninger.

De første er fra begyndelsen af 1200. Af dem ses i apsisbuen to gammeltestamentlige konger, sikkert Salomon og David. Nederst i nord ses en ærkebispehelgen, hvis makker i syd mangler. Apsiden har haft en Kristus med apostle på hver side, der sad på en marmoreret bænk.

De øvrige middelalderlige kalkmalerier er fra omkring 1225-1250, og er en fremstilling i korbuens sydside af Kains offer med en stærkt dæmoniseret og karikeret Kain.

Som alterpydelse har Stefan Viggo Pedersen i 1954 malet Kristi Forklarerelse.

Loftsmaleri
Korloftet i Farup Kirke rummer i det centrale felt et maleri fra 1768 af Bejamin Richter fra Stepping, der forestiller dommedag. Hans arbejde omfattede også prædikestolen, korbuekrucifiksgruppen og andet inventar.

Altersølv og alterstager
Altersølvet i Farup Kirke er fra omkring 1730´erne og er udført af Hendrich Bötticker i Ribe. Kalken har en sekstunget fod med rudemønster. Disken har et graveret cirkelkors på fanen med et modstående Jesusmonogram.

Alterstagerne i Farup Kirke er fra 1642 og er beslægtede med alterstager i Vardes Sankt Jacobi Kirke og Vamdrup. De 42 cm. høje stager er balusterformede, og foden er forsynet med to vulstled.

Et sæt alterstager af træ fra omkring 1750-1800 findes på kirkens loft.

Messehagel
Farup Kirke har en messehagel fra 1688, der er skænket af Anna Hansen. Det er kun broderierne, der er de originale. De er sat på nyere, rødt fløjl. Broderiet forestiller en Golgatascene med Johannes og Maria ved foden af korset sammen med Adams hovedskal.

Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Farup Kirke er en romansk fond fra omkring 1200. Den er af gul sandsten og er importeret færdig fra stenbrudene i Bentheim tæt på den hollandske grænse. Fonden er 88 cm. høj og måler 79 cm. i diameter. Den hviler på en cirkulær fod. Siden er smykket af en omløbende bølgeranke med vinløv og druer. Kummen rummer en 36 cm. dyb blykeddel.

Dåbsfadet i Farup Kirke er et nederlandsk dåbsfad fra 1623, der blev anskaffet i 1882. Det har i bunden et relief af syndefaldet, der er kranset af en snoet vinranke. Indskriften lyder: ”Hadt Adam gedaen Godts Woort wyssoo waer hy gebleven int Paradys. Anno 1623.” der oversat lyder: ”Havde Adam agtet på Guds Ord, var han forblevet i paradis. År 1623”.

Fontehimmel
Fontehimmelen i Farup Kirke kom fra Hygum Kirke i 1843. Den er dateret 1695 og er en ottesidet himmel med englehoveder på frisehjørnerne og kvindehermer. Den bærer følgende indskrift: ”Hvo som troer og bliver døbt skal blive salig, men hvo som ikke Troer, skal blifve fordømt (Mark. 16,16). Ren(ovata) 1843”. (renoveret 1843).

Korbuekrucifiksgruppe
Korbuekrucifiksgruppen i Farup Kirke består af dele fra to tidsrum. De ældste dele er fra omkring 1225-1250, og består af to sidefigurer, der forestiller Maria og Johannes. Figurerne er 90 cm. høje og har mistet det meste af fodstykkerne. Den yngre del er en Kristusfigur fra omkring 1325-1400 på et korstræ fra 1768. Figuren fik delvist fornyet fingrene i 1938.

Korsets endefelter rummer små malerier af maleren Benjamin Richter fra Stepping. Nederst på korset ses Sankt Mattæus. Maleriet til højre er Sankt Johannes, og maleriet til venstre forestiller Sankt Lukas. Øverst ses Sankt Markus. Gruppen er sat tilbage fra kirkens nordvæg til korbuen ved den seneste restaurering i 2004-2005.

Prædikestol
Prædikestolen i Farup Kirke er fra 1657 og tilskrives den samme snedker som mesteren for stolen i Mandø Kirke. Den har oprindeligt haft stafferinger af Benjamin Richter fra Stepping, men det meste blev overmalet i 1926. Stolen har fem arkadefag med relieffer. Det første relief forestiller Bebudelsen. Det andet forestiller Hyrdernes Tilbedelse. Det tredje forestiller Korsfæstelsen. Det fjerde forestiller Himmelfarten, medens det femte forestiller Opstandelsen. I frisen står der: ”Tael dette og forman og overbeviis med alvorlig befaling. Titum 2 Cap. V. 15”. I postamentet læses: ”Ja, jeg kommer snart. Amen. Ja kom Herre Jesu (Åb. 22,20)”. Himlens loft følger stolens form og har en stor midtroset.

Stolestader
Stolestaderne i Farup Kirke er i deres kerne fra omkring 1580 og er i ungrenæssancestil. Stolene har deres nuværende form efter en renovering i 1954.

Orgel
Farup Kirkes orgel er et P. Bruhn & Søn fra 1988. Det har 14 stemmer, to manualer og pedal. Bemalingen er fra 1990.

Kirkeskib
Farup Kirke har et kirkeskib, der er en model af orlogsfregatten Tordenskjold. Den er udført i 1937 af kaptajn B. Cl. Jensen fra Ribe. Modellen, der er en gave fra menigheden, blev ophængt i 1945 i kirkens sydvesthjørne.

Kirkelokker og klokketårn
Farup Kirkes klokketårn er fra 1932. Det er en erstatning for et middelalderligt tårn, der lå ved sydsiden, men som blev nedrevet i 1835. Tårnet er opført i tegl og har et ottekantet, blyklædt spir foroven. Tårnets nedre del tjener som våbenhus. Tårnrummets øvre del tjener som orgelpulpitur, og her er der adgang til den øverste del af tårnet.

Farup Kirke har to klokker. Den ene er fra 1599 og er støbt af Melchior Lucas fra Husum. Den er en mindre udgave af en stormklokke, som han støbte til Ribe Domkirke. Klokken er 83 cm. i diameter og bærer indskriften: ”Anno 1599. Uth dem fvir bin ick geflaten. M. Melchior Lvcas tho Husum heft mi getaten”, hvad oversat betyder. ”År 1599. Ud af ilden er jeg flydt, m(ester) Melchior Lucas fra Husum har støbt mig”.

Den anden klokke er fra 1921, og er støbt af De Smithske Klokkestøberier i Aalborg. Den er 74 cm. i diameter og bærer indskrifterne: ”For Farup Kirke gjorde De Smithske Klokkestøberier i Aalborg mig om år 1921” og ”Kom! Thi nu er alting rede.”

Gravminder
I Farups Kirkes vestende og i ligkapellet i det tidligere våbenhus ligger otte gravsten. Desuden er der fire ældre gravsten på kirkegården. Der ud over er der to bevaringsværdige kirkegårdsmonumenter. Endelig er der bevaret fire støbejernskors.

Gravsten i og ved Farup Kirke
I kirkens vestende og i kapellet:
1. Over Laurits Hansen Weibøl, der var sognepræst i Sankt Nikolai Kirke (1606-1648), sat omkring 1648.
2. Over Hans Nielsen og hans hustru Doret Andersdatter, omkring 1648.
3. Over Termen Hansøn og hans hustru Edel Madtsdatter, omkring 1694.
4. Over Hans Nielsen Windfeld og hans hustru Barbara Knudsdatter Windfeld, omkring 1700.
5. Over ukendt ægtepar, omkring 1700.
6. Over Morten Termansen af Kierbøl og hans hustru Maren Hansdatter, omkring 1711.
7. Over Tremen Knudsen af Kierbøl og hans hustru Engeborg Termensdatter, omkring 1714.
8. Over Terman Morternsen og hans hustru Maren Iensdatter Sevel, omkring 1738.

Fire gravsten på kirkegården ved Farup Kirke:
1. Over Jens Frandsen og hans hustru Dorthea Kathrine Jeps Datter og en søn Jens Jensen, omkring 1788. På kirkegården sydøst for kirken.
2. Over Andreas Peter Tranberg, omkring 1803. På kirkegården øst for apsis.
3. Over Anne Termandsdateer Tranberg, gift med Niels Tranberg, omkring 1806. På kirkegården øst for apsis.
4. Over Andreas Cathrine Tranberg, omkring 1814. På kirkegården øst for apsis.

Gravmonumenter:
1. Over Frederich Ussing, præst i Sankt Nikolai Kirke, Farup, omkring 1829. I kirkegårdens sydvesthjørne.
2. Over Maria Dorthea B?, omkring 1840. I kirkegårdens sydvesthjørne.

Støbejernskors
1. Over S. D. Brosrson, omkring 1849. På kirkegården syøst for apsis sammen med nr. 3 og 4.
2. Over gårdejer Terman K. Windfeld, omkring 1863. På kirkegården vest for tårnet.
3. Over Helene Katrine Brorsen, født Hansen, omkring 1865. På kirkegården sydøst for apsis samen med nr. 1 og 4.
4. Over A. K. Brorson, omkring 1886. På kirkegården sydøst for apsis sammen med nr. 1 og 3.

Præstetavle
ca. 1300 Tue
1376 Laurids Johansen Fiil c.
1448 Knud Pedersen c.
1569-1587 Peder Pallesen
1587-1601 Anders Grumesen
1601-1606 Niels
1606-1648 Lars Hansen Weiböll
1648-1657 Anders Pedersen Riber
1657-1670 Peter Petersen
1671-1673 Niels Pouvelsen Bruun
1673-1695 Jørgen Jørgensen Korsøer
1695-1734 Jørgen Iversen Raufn
1734-1738 Adam Mortensen Thillerup
1738-1753 Augustus Hendrichsen
1753-1770 Carsten Volquartz
1770-1786 Laurids Gründahl
1786-1829 Friderich Ussing
1829-1840 Hans Christian Clausen
1841-1862 Bendt Lindhardt
1862-1868 Theodor Sextus Kühnel
1868-1879 Sabinus Högsbro
1879-1901 Niels Carl Chr. Tranberg
1901-1927 Henrik Gothard Jørgensen
1928-1946 Poul Henrik Hans Gamrath
1946-1965 Bernhard S. Lundsgaard
1965-1976 Knud Jakobsen
1977-1987 Ebvbe Hvalsöe Paludan
1987- Elin Hjuler Sørensen

Præstebiografier
Niels (1601-1606): Det fortælles om præsten Niels (1601-1606), at hans kone Ingeborg slog ham dagligt. Niels tog revanche på prædikestolen, hvor han gennemheglede hende.

H. G. A. Jørgensen (1901-1927): H. G. A. Jørgensen skulle blive en præst, der kunne begå sig som både missionsfolkenes og de grundtvigskes præst. Skillelinjerne blev med ham noget udjævnet, og sognet kunne udvikle sig til et folkekirkeligt sogn.

Kirkeliv
Der er god kirkegang i Farup til gudstjenesterne, der varieres med småbørns- og familiegudstjenester samt musikgudstjenester og salmesangsaftener. Der er ældreklub, konfirmander og minikonfirmander. Sognet rummer et lille Indre Missionsk samfund samt en Danmissionskreds.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3261 f.Louw 21.08.2008. Kilde: mail fra sognepræst Elin Hjulert-Sørensen