Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Farstrup
Intro
Farstrup er nævnt første gang 1421 i formen Farstorp. Forleddet er mandsnavnet Fathir. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 499 ha store ejerlav var i 1682 53% opdyrket. Foruden Farstrup rummer ejerlavet imidlertid også enestegården Ågård (umiddelbart nord for Margårds Mølleå), der gennemskærer ejerlavet, foruden den lille udflytterbebyggelse Skovsgårde (2-3 gårde) ved skoven i den sydlige del af ejerlavet. (Farstrup) Skovsgård fungerede o. 1500 som sædegård for væbneren Timme Grim og hustruen Lene Irvensdatter (en søster til Dallunds ejer). Ejerlavet takseredes i 1684 (inkl. Skovsgårde) til 93 tdr. htk. mod 98 tdr. i 1844. Farstrup havde i 1682 3-årig rotation, men 5 ell. flere vange. Farstrup synes oprindelig udflyttet fra Vigerslev. Senere er af Farstrup ejerlav udparcelleret rydningsbebyggelsen Morud og enestegården Havgård, medens Ågård og Skovsgårde øjensynlig beholdt et vist fællesskab med moderbyen. Den voldsomme udparcellering står i forbindelse med ejerlavets ejendommelige langstrakte form på overgangen mellem slette og skovbygd. Farstrup strimmeludskiftedes i 1802, og siden er 3 gårde udflyttet. Omkr. 1500 var der strid om tienden af Havelykke på grænsen mellem Farstrup og Veflinge sogn. I 1493 fremgår det af et tingsvidne, at byen var delt i et østre (og vestre) bol, hvoraf kun det førstnævnte havde del i skovene Sønder Hegnet og Milding Lund (begge synes senere forsvundet). Bolet beskrives som en enhed såvel hvad angår ager eng skov som gærde. Godsejere og selvejere Under Rugård len hørte i senmiddelalderen 4 gårde, hvoraf flere synes at have været selvejere, desuden ejede Vigerslev kirke 1 gård. Hovedgården Skovsgård ses ikke at have været i besiddelse af gårde. I 1664 var ejendomsforholdene stadig meget spredte og den indensogns hovedgård Langesø besad endnu kun 3 gårde. Dog i løbet af 1700-tallet kom Langesø i besiddelse af hele byen (inkl. Ågård), der egaliseredes inden 1773. Endnu i 1903 var byen næsten i sin helhed samlet under Langesø gods. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er vanskeligt at følge dels på grund af Skovsgårde og Ågård bebyggelserne dels fordi Farstrup rummede en række smågårde på grænsen mellem huse og gårde. I 1664 var der således blandt byens 15 gårde 5 bol på 2-3 tdr. htk. hver. I selve Farstrup synes antallet af i gårde i 1500-1600-tallet at have ligget på 15-16, men ved egaliseringen i 1700-tallet nedsattes gårdtallet til 12. Samtidig steg gårdenes gennemsnitsstørrelse fra 44 tdr. htk. i 1684 til en normal-størrelse på 63 tdr. htk. i 1773. Byens egaliserede præg fastholdes endnu i 1844 i, men spoleredes herefter af en gård- og husmandssted ekspansion. Ekspansionen havde dog begrænset omfang, ligesom befolkningsvæksten kun er på det halve af normen. I det 20. årh. har der udviklet sig en lille stationsby mod syd.

Areal
Skovsgårde Ågård og Farstrup: 499 ha heraf opdyrket 1688: 53 %.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1802

Udskiftningstype
Uregelmæssig strimmeludskiftning


Billeder fra elforsyningen. Transformertårn i Farstrup. Opført af TBT i 1923, overtaget af OKE i 1944, nedrevet 1986