Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Farsbølle
Intro
Farsbølle er nævnt første gang 1336 i formen Fadersbolegård. Forleddet er sandsynligvis mandsnavnet Fathir. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeAf det 109 ha store ejerlav var i 1682 52% opdyrket. Ejerlavet takseredes da til 28 tdr. htk. mod 19 tdr. i 1844. Farsbølle synes oprindelig udflyttet fra og udparcelleret af Hårslev ejerlav. Byen er placeret ved overgangen til skovbygden. Omkring 1650 oprettedes Lykkesborg som hovedgård af bøndergårde i Farsbølle. Herved faldt gårdtallet i byen til det halve, og ejerlavet deltes i to - adskilt af Lykkesborgs enemærke. Farsbølle by fik herved en ejendommelig randplacering. I 1664 var Lykkesborg (18 tdr. htk.) ganske øde og uden bygninger. I det følgende århundrede deltes Lykkesborg i 2 gårde a 9 tdr. htk. Farsbølle by - eller rettere resterne heraf - udskiftedes i 1789, og siden er en gård udflyttet. Godsejere og selvejereI 1336 omtales (hovedgården) Fadersbøllegård, der i 1396 erhvervedes af dronning Margrethe. I senmiddelalderen ejede kronen da også 3 gårde i byen (heriblandt 1 selvejergård) foruden præstegården til Hårslev sogn, der ihvertfald fra 1511 og indtil 1645 lå i Farsbølle. Endnu i 1664 var krongodset intakt og udgjorde da resten af bebyggelsen efter Lykkesborgs oprettelse. Blandt de adelige besiddelser kan nævnes at Enggård (Gyldensteen) i 1520 ejede 2 gårde i Farsbølle - i hvert fald en del af Lykkesborgs grundlag. I 1700-tallet blev Gyldensteen øjensynlig enebesidder i ejerlavet, idet godset i 1783 ejede 4 gårde i Farsbølle foruden de to Lykkesborg gårde. Overgangen til selveje skete i det 19. årh. i anden halvdel. Landsbyens udviklingAntallet af gårde i Farsbølle daler til det halve i forbindelse med Lykkesborgs oprettelse ved 1650. Gårdtallet stabiliserer sig herefter på 4, idet der dog nås et minimum på 2 gårde i 1844. Hustallet forbliver særdeles beskedent i byen, hvorfor befolkningstallet i 1901 allerede er dalet betragteligt i forhold til 1845. Gårdene var i 1688 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen synes aldrig egaliseret. I 1492 strides man om hvorvidt der fra gammel tid havde være vangelag mellem Farsbølle, Labølle og Vierne marken.

Areal
109 ha heraf opdyrket 1688: 54%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning.