Fanø Krogård


Krogården ses i midten af billedet.


Krogården


Luftfoto af Krogården


gavl dekoration

Intro

Krogården er blandt landets ældste privilegerede kroer. Den er ca. 300 år gammel. Oprindelig tre-fløjet med kro, landbrug, høkerforretning og rederi med sejlads på Island.

En mand ved navn Jørgen Frandsen fik sammen med sin hustru, Margrethe Andersdatter den 27. oktober 1664 bevilling på at drive Fanøs begge kroer. I Jørgen Frandsens bevilling, stod der bl. a., "at han skulle forpligte sig til at holde gode og dygtige varer af øl, brændevin og mad, alt i rette tider og for billig rimelig betaling".

Samtidig med den så småt opblomstrende skibsfart omkring 1800 gik kroen støt fremad bl.a. takket være Niels Jacobsen, der i 1782 fik bevilling. Niels Jacobsen var en dygtig mand. Under hans periode blev der udvidet. Han drev handel, fik bevilling på færgefart mellem Nordby og Strandby, sendte skibe på sælfangst til Ishavet og byggede pakhuse (nord for Odden - antagelig deraf Pakhusbanken).

I april 1857 købte Jens Korsholm Bork Krogården for 28.000 Rdl. Med overtagelse den 1. oktober samme år i fortrøstning om, at privilegiet på handel og krohold og det dertil tilknyttede brændevinsbrænderi og saltværk ville blive ham tildelt af myndighederne. Men uvist af hvilken grund trak det i langdrag med at få bevillingen. Først et år efter købet fik han bevilling på at drive brændevinsbrænderiet og saltværket, men desværre ikke til handel og krohold, hvorfor handelen blev stoppet, indtil der var kommet en overenskomst i stand.

Kilde:www.Mitfanoe.dk