Fanø
Typisk Fanøhus i Sønderho. Foto: Svend Tougaard
Intro
De første faste bosættelser på Fanø skete i 1200-tallet. I 1741 købte fannikerne øen på auktion af Christian VI. Nu begyndte en tid med skibsbyggerier, lange handelsrejser til søs og et rigt lokalsamfund.
Den smukke Vadehavsø
Man ankommer til Nordby, som er den nordligste af Fanøs to meget velbevarede skipperbyer, mens den anden, Sønderho, ligger på øens sydlige del. De to byer fik stort set deres nuværende udseende under sejlskibenes storhedstid i 1700- og 1800-tallet, hvor øen var hjemsted for en af landets største provinsflåder.
Sand, marsk, klitter og hede
Fanø blev dannet for 3-4.000 år siden af sand aflejret af tidevandet. Fanø kendetegnes ved brede sandstrande på vestsiden, et store marskområde i nord samt klitheder og plantager midt på øen. Kystlinjen mod vest vokser og ændrer sig hele tiden i kraft af det aflejrede sand.
Den første bosættelse
Det er først omkring år 1200, at vi kender til de første faste bosættelser på Fanø. I Valdemars Jordebog fra 1231 omtales huse på Fanø. Formålet med husene var at give kongen tag over hovedet, når han tog på jagt på øen.
Den første bebyggelse skal være blevet anlagt midt på øen, omkring Rindby. I senmiddelalderen blev Nordby og Sønderho anlagt af borgere i Ribe, som drev fiskeri herfra. Nordby har derefter altid været den største by, og Nordbys kirke afløste sognets gamle kirke i Rindby.
Søfartens ø
Søfart er en væsentlig del af Fanøs kulturhistorie. Traditionen for sø- og skibsfart begyndte, da øens beboere købte Fanø af tronen. Med købet af øen fik ø-boerne rettigheden over deres egen jord og retten til at drive søfart. Dette ejerskab af øen betød, at øen udviklede sig til et rigt lokalsamfund. Der blev bygget skibe på øen, og søfarten oplevede et stort opsving. Først var det byen Sønderho, som i første halvdel af 1800-tallet blev udviklet som søfartsby, derefter, i anden halvdel af 1800-tallet, blev det Nordby, der tog teten. Øen udviklede sig fra et fattigt fiskerleje til en rig søfartsø. Nordby og Sønderho blev skipperbyer med en byggeskik inspireret af Holland og Frisland.
Fanøflåden blev en af Danmarks største handelsflåder. Mens mændene byggede skibe og tog på langfart, passede kvinderne et husholdningslandbrug med små parceller i og uden for byerne samt store fælles græsningsarealer. Omkring 1900 standsede Nordbys vækst; Esbjerg havde anlagt en havn og overtog herefter Nordbys rolle som vestkystens førende skibsfartsby.
Turismen på Fanø
Hen imod slutningen af 1800-tallet begyndte badeturismen at udvikle sig, og den friske luft og de brede sandstande betød nye indtægter. Turisterne boede på badehoteller, og efterhånden i sommerhuse. Endelig kunne de benytte Danmarks første golfbane fra 1907. I dag er der ca. 2.500 sommerhuse på Fanø, med særlige retningslinjer for byggestilen, så der tages hensyn til Fanøs unikke natur- og kulturhistorie. Øen holder også sin dragt-, musik- og madtradition i hævd ved årlige festivaler i Nordby og Sønderho.
Fuglekøjer
På østsiden af Fanø findes endnu nogle fuglekøjer, en slags fælder brugt til fangst af ænder. De blev anlagt i 1860’erne og var i funktion, indtil fangstmetoden blev forbudt i 1931.