Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fangel
Intro
Fangel er nævnt første gang før 1340 i formen Fangell. Navnets oprindelse er ganske usikker. Som en mulighed kan nævnes, at det kan være afledt af navneordet fang, der betyder fangst eller bytte. Navnet menes at have været brugt om den forbiflydende Odense Å.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1428 ha. store ejerlav var i 1688 57% opdyrket. Ejerlavet takseredes i 1684 til 331 tdr. hartkorn. Ved den endelige taksering i 1688 dog nedsat til 216 tdr. I 1844 var taksationen tilsvarende 231 tdr. hartkorn. Det meget store ejerlav, der overvejende er naturligt afgrænset, omfatter i virkeligheden en række topografi selvstændige bebyggelser som Tuemosegård (allerede nævnt 1533), Fangeltorp (nævnt 1558), Vestertorp og Borrebyhus. Imidlertid opfattes disse bebyggelser til stadighed som integrerede dele af moderejerlavet Fangel. Syd for Fangeltorp vidner et Gammeltoftenavn formentlig om en forgænger-bebyggelses placering. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen nævnes en væbnergård, Fangelgård, i byen. Hovedgården skødes til Skt. Knuds Kloster, der allerede før 1340 var i færd med at samle gods i byen. I 1473 erhvervede Mariager Kloster en gård i byen. Dalum Kloster ejede i 1533 13 gårde og ét hus i Fangel, medens der samtidig under Odensegård len opføres fire selvejere, to huse foruden herligheden til to kirketjenergårde. Med reformationen blev kronen således den altdominerende besidder i byen. Overgangen til selveje forløb ret hurtigt. I 1802 var 16 gårde og 5 huse på selvejerhænder. I 1844 var overgangen til selveje stort set slut. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes konstant fra 1511 til 1688 og falder herefter tilsyneladende svagt fra 1688 til 1774. Overgangen til selveje ledsages af gårdvækst i normalt omfang. På tilsvarende vis vokser hus og befolkningstal i normalt omfang igennem det 19. årh. Det store ejerlavs gårde fordeler sig størrelsesmæssigt over et meget bredt hartkornsinterval, der synes aldrig at være foretaget egalisering.

Areal
1428 ha heraf opdyrket: 57%.

Driftssystem


Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning


Fangel Station


Fangel Kirke. Billede fra DIS Danmark


Gruppebillede, måske familie, ved Cykelforretning (Cykleforretning) i Fangel. Mand med jagthund og jagtgevære. Flere mænd, kvinder og børn.


Den moderniserede brugsforening i Fangel.


Fangel Kro. Billedet tilhører Erling Lykke