Fandens fod


Fandens fod, Vaasevej ved Flintinge, Lolland

Intro

I stengærdet om Fuglsang mark ved Vaasevej i Flintinge, er der en sten med at aftryk, som ligner en fod (25 cm langt og 2,5 cm dybt)

Om stenen

Det fortælles, at da gærdet i ca. år 1700 blev rejst, forekom mange mærkelige figurer i stenene, når de blev flækket; deriblandt også "Fandens fod". Nogen mente endda, at der havde boet et overjordisk væsen i disse særprægede sten.

Mere sandsynligt er det, at der blot er tale om en blødere stenart, som har været indkapslet i en hårdere stenart, hvorved der ved stenens flækning er fremkommet disse mærkelige figurer.

Stenen mentes gemt pga. påfyldning på vejrabatten, men arkivets folk fandt stenen, og fik den vendt, således man nu tydeligt kan se "aftrykket" fra vejen.


Sagnet om stenen

Sagnet lyder, at fodaftrykket kom, da Fanden ville kaste en sten efter Væggerløse Kirke (på Falster), men at kræfterne ikke slog til og stenen landede i Guldborgsund.
Fodaftrykket i stenen er fremkommet, da han skulle have et godt "afsæt" til kastet.