Falsters Virke


Volden ved Virket. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.


Volden ved Virket. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.


Volden ved Virket. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.


Stenen sat af Lolland-Falsters Historiske Samfund til minde om slaget i 1158, hvor falstringerne - i følge Saxo - søgte tilflugt bag Falsters Virke. Foto: Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster.


Hannenovringen. Foto: Museum Lolland-Falster.

Intro

Virket er en forsvarsvold fra jernalderen beliggende midt på Falster.

Falsters Virke

Voldanlægget ved Virket er i dag synligt over en strækning på ca. 1300 meter gennem Hannenovskoven, fra Tresnippen ved Virketvej til Listrupvej. I alt indhegner volden et område på ca. 1 km2, og er dermed blandt de største voldanlæg fra Danmarks oldtid.

Voldforløbet består af jordvolde og grave, som danner en halvcirkel, der udgår fra de sumpede områder ved Tingsted å. Den østlige del af anlægget består af et tredobbelt voldsystem, mens den nordvestlige del består af en enkel vold med voldgrav.

Voldene har en bevaret højde på 0,5-0,75 meter og en bredde på 4,5-6 meter, mens voldgravene har en dybde på ca. 1 meter, og en bredde på mellem 2-4,5 meter. Langs med voldforløbet ses anlæg, der kan have fungeret som forpladser eller bastioner.

Virketvoldens præcise alder kendes ikke, men voldanlæggets funktion skal ses i sammenhæng med det strategiske placering midt på Falster, samt flere rige, gravpladser og specielle skattefund fra jernalderen nær forsvarsvolden, heriblandt fundet af Hannenovringen. Voldanlægget og fundene vidner om, at en magtfuld elite må have haft kontrol over området i den yngre jernalder.


I centrum af Falster

Der er ingen tvivl om, at Virkets placering midt på Falster har været en strategisk beslutning. Set ud fra både et militært, økonomisk og administrativt synspunkt er voldanlæggets beliggenhed ideel. Ved Virket mødes de vigtige adgangsveje fra både Øst-, Vest- og Sydfalster. Fra de to nærliggende åer, Tingsted å og Fribrødre å, har der været adgang til henholdsvis Guldborgssund og Grønsund.

Voldanlæggets centrale beliggenhed betød, at næsten hele Falsters befolkning ville kunne nå i sikkerhed bag voldene inden for 2-3 timer, hvis det blev nødvendigt. Det har dog næppe været et sted, man har ønsket at opholde sig i længere tid ad gangen, for området inden for voldene er for vådt og sumpet til egentlig beboelse. Det er sandsynligt, at voldanlægget også har tjent til skræk og advarsel. Der er stor signalværdi i opførelsen af et stort bygningsværk, og alene truslen fra bygherren om, at man kunne bemande voldene med veloplagte krigere, kan have afværget angreb.

Der er ingen tvivl om, at volden også har haft en økonomisk og administrativ funktion. Kontrollen over de vigtige adgangsveje betød retten til at afkræve told og afgifter fra de gennemrejsende. Det er næppe heller tilfældigt, at voldanlægget ligger ideelt i forhold til de gamle administrative inddelinger i herreder og skibener. Udover hærtjeneste dannede inddelingerne grundlag for skatteopkrævning og retssystemer, og det er derfor også interessant, at Virket ligger på grænsen mellem Falsters to herreder. Måske markerede voldanlægget netop grænsen mellem to stormandsslægters magtområde.


Jernalderens volde

Voldanlæg fra jernalderen kendes fra hele Danmark. Voldene skulle afgrænse et landområde og fungere som færdselskontrol. Voldene kan derudover have fungeret som en politisk og økonomisk grænse. Først og fremmest skulle de beskytte mod fjenden.

Efter år 200 blev der over det meste af Nordeuropa gennemført en ændring af de gamle stammesamfund. Overalt i Danmark ses begyndelsen på en ny, hierakisk og centraliseret magtstruktur. Med den opstod en stærk elite, som havde kontakt til de germanske stammer syd for Østersøen, men også helt til Romerriget. Kontakten betød, at eksotiske luksusvarer og ny teknologi inden for bl.a. landbrug og krigskunst kom til landet. Denne elite ville uden tvivl kunne mobilisere arbejdskraften til et storstilet byggeri, som Virket.

Igennem hele jernalderen ses en stigning i antallet af forsvarsværker i form af volde, søspærringer og befæstede landsbyer. De mange forsvarsanlæg vidner om urolige tider i en periode, hvor det danske rige langsomt tog form.


Saxos Virke

1200-tallets krønikeskriver Saxo Grammaticus har mere end én beskrevet Falsters indbyggere på godt og ondt. Nogle gange som tapre og heltemodige, andre gange som svigagtige slyngler, der sladrede til fjenden på den anden side af Østersøen.
I beskrivelsen af 1100-tallets krige mod de vendiske folk fra Østersøens sydkyst, fortæller Saxo, at falstringerne under et angreb i 1158 samlede sig bag deres ’fælles virke’. Spørgsmålet om dette virke mon stadig var synligt i landskabet, har længe været omdiskuteret blandt historikere såvel som arkæologer. Ét af budene på denne ’folkevold’ har været voldanlægget ved Virket, som ligger i umiddelbar nærhed af middelalderlandsbyen Virket og det middelalderlige voldsted Trygge Slot. Alle tre lokaliteter ligger ved grænsen mellem Falsters to herreder, hvilket antyder, at stedet må have haft en vis administrativ betydning. Idéen om, at voldanlægget skulle være Saxos virke, er blevet understøttet af navneslægtsskabet til blandt andre Dannevirke ved Jyllands fod.
Lolland-Falsters Historiske Samfund opsatte i 1931 en mindesten på stedet for falstringernes tilflugt bag det fælles virke i 1158. Om der vitterligt er tale om ét og samme sted, kan dog endnu ikke afgøres med sikkerhed.


Hannenovringen

Ét af jernalderens mest spektakulære fund er gjort ganske nær voldanlægget ved Virket. I 1937 blev der ved pløjning i Borremosen i Hannenovskoven, umiddelbart nord for volden, fundet en pragthalsring af guld.
Halsringen måler ca. 25 cm i diameter og 0,5 kg. Den består af to glatte guldrør, som er forbundet ved et hængsel, og er tæt besat med påloddede ringe og vulster. Overfladen er dækket af filigran, der danner s-formede figurer, fletværk og enkelte dyrefigurer.
Hannenovringen blev fremstillet i slutningen af 400-tallet. Den blev formentlig nedlagt i den daværende mose, som et offer til guderne. Ifølge de gamle sagn var de smukkeste halsringe navngivne, og mange historier blev fortalt om dem. Som eksempler kan nævnes gudinden Frejas berømte smykke Brisingamen, der nok er det samme smykke som gøternes heleklenodie Brosingar, der besynges i digtet om Bjovulf: "Harnisk og ringe, blandt halssmykker det smukkeste, jeg nogen tid har hørt nævne på jord! Aldrig under himlen har jeg hørt om et bedre helteklenodie, siden Hama bortførte Brosingar til den mægtige borg!"
Måske havde ringen fra Hannenovskoven også et navn og tilsvarende betydning?