Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Faldsled
Intro
Faldsled er nævnt første gang 1472 i formen Faldslett. Forleddet er navneordet fald, der betyder indhegning, fold. Efterleddet er ’-led’ i betydningen markled.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 265 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 44 tdr. htk. mod 38 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 meget højt. Dette fænomen er typisk for kyst- og hovedgårdsnære landsbyer. Omkring 1800 spillede fiskeriet således en væsentlig rolle i byen, og i løbet af 1800-tallet blev Faldsled en skipperby med en hjemmehørende flåde på en halv snes fragtskibe. De mange skipperhuse i byen vidner endnu om denne storhedsperiode fra ca. 1800-1880. I 1664 takseredes byens skove til 24 svins olden. Formentlig er Faldsled opstået sidst i 1400-tallet som en Strandby anlagt i Steensgårds enemærke-skov. En lovhævd på Steensgårds enemærker fra 1472 omfatter jorden ’indtil Faldslitt og i Sønder indtil Falitt tager’, hvilket snarest må forstås således, at landsbyen Faldsled på dette tidspunkt endnu ikke var oprettet. Byen, der er nabo til Steensgård, nævnes da heller ikke i 1391, hvor Steensgård med bl.a. Millinge pantsattes. I et skøde fra 1494 på Steensgård gods nævnes imidlertid Faldsled med 7 gårde foruden et øde møllested. Byens unge karakter synes også at fremgå af gårdenes landgilde, der næsten udelukkende bestod af smør og penge, medens gårdene i 1664 udover dette hver ydede 5-9 tdr. korn. Faldsled blokudskiftedes i 1783, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Det lykkedes ikke for Steensgård at holde godset samlet, og i 1664 lå 4 af byens gårde under Damsbo. Andre 4 gårde tilhørte i 1661 Rantzausholm (Brahetrolleborg), der netop dette år blev beslaglagt af kronen. De 4 gårde forblev herefter som ryttergods under kronen, indtil de bortauktioneredes til Steensgård i 1718. Steensgård indgik i 1751 sammen med Østrupgård og Hvedholm i stamhuset Hvedholm. I 1758 indlemmedes tillige Damsbo, og stamhuset ophøjedes i 1798 til grevskabet Brahesminde. I 1782 ejede stamhuset 7 af byens gårde, medens Brahetrolleborg og Holstenshus hver havde én. Overgangen til selveje skete for gårdenes vedkommende fra 1874-76. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen synes at stige fra 7 til 9 mellem 1494 og 1664, herefter stabiliseres gårdtallet. I forbindelse med overgangen til skipperby øges hus- og befolkningstallet drastisk i løbet af det 19. årh. Byen havde allerede i 1494 et egaliseret præg, men dette indtryk sløredes efterhånden. På udskiftningstiden synes gennemført en ny egalisering. Litteratur: Hans Krog og Ole Mortensøn: Det gamle Faldsled. 1980.

Areal
265 ha. heraf opdyrket 1688 : 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1783

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Luftfoto. Landsbyen Faldsled


Faldsled Kro. Billedet tilhører Svanninge Folkemindesamling.


Assensvej 540 i Faldsled. Billedet tilhører Svanninge Folkemindesamling.


Falsled Kro. Billedet tilhører Erling Lykke