Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fagsted
Intro
Fagsted er nævnt første gang 1498 i formen Fagsted. Forleddet er navneordet fax, der betyder man eller mankehår. Ordet antages at have været brugt om skovbevoksning, hvilket stemmer overens med byens beliggenheden ved Storskoven. Efterleddet er ’-sted’, som kan betyder ’grund for bebyggelse’ eller areal.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 150 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 29 tdr. htk. mod 24 tdr. i 1844. Fagsted synes at være en adelby, der er placeret umiddelbart op til større skovarealer. I 1664 havde byen skov til 84 svins olden. Mod nord har Brahetrolleborg gjort indhug i det oprindelige ejerlav. Mod øst er udflytterbebyggelsen Nybo udskilt. Umiddelbart syd for Fagsted i Storskoven vidner marknavne på Årup Agre og store forekomster af højryggede agre om endnu en udflytterby Årup, der atter er nedlagt i senmiddelalderen. Et marknavn Gammel Fagsted vidner om bebyggelsens tidligere placering. Fagsted blokudskiftedes i 1787, og siden er 3 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Fagsted tilhørte i senmiddelalderen Holme Kloster. Efter reformationen afhændede kronen allerede klostergodset i 1541, og byen fulgte herefter adelsgodset Rantzausholm (senere Brahetrolleborg). Endnu i 1844 var byen samlet under Brahetrolleborg og overgangen til selveje var endnu ikke afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Byen bestod i 1541 af 3 egaliserede gårde à 10 tdr. htk., hvortil kom en øde jord på 2 tdr. htk. I forbindelse med inddragelsen af Kaj Lykkes (Rantzausholm) gods i 1661 var byen i 1664 udlagt til Peter Widov. Inden 1762 egaliserede Brahetrolleborg byen på ny. Den bestod nu af 3 gårde à 7-2-2-2. Brahetrolleborg gik tidligt over til arvefæstesystemet, og i 1802 bestod byen af 4 arvefæstegårde, hvoraf 3 var udflyttede, samt 9 huse med jord. Bebyggelsen synes herefter at have stabiliseret sig.

Areal
150 ha. heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssig