Førslevgård


Hovedbygning


Portbygningen

Intro

Førslevgård har oprindelig ligget omgivet af landsbyens gårde og huse. Men landsbyen Førslevs gårde er forsvundet, og jorden er inddraget under hovedgården.

Hovedbygningen

Gårdens bygninger har uden tvivl ligget på samme sted siden 1300-tallet, formentlig længere. Meget tyder på, at Jokum Beck i 1566 har ladet opføre nye bygninger. Den nuværende hovedbygning er opført i 1726 af Carl Adolf von Plessen. Stilen er barok.


Ejere

Førslevgård nævnes i 1374, da Hælenborg Olufsdatter Bille sælger den til Jep Andersen Halvegge. Midt i 1400-tallet overdrager hans søn Evert Jepsen Halvegge gården til sin svigersøn, Peder Mogensen Ravensberg, som i slutningen af 1400-tallet lader den overgå til sin svigersøn Lasse Beck. Beck-slægten sad på Førslevgård i mere end 150 år. Det var dygtige folk. Jordtilliggendet blev øget betragteligt ved inddragelse af bøndergårde. Beck’erne bestred høje embeder i statsadministrationen, der var flere rentemestre og landsdommere imellem. Den sidste Beck – Lave Beck den Yngre – døde i 1659. Hans hustru Margrethe Grubbe giftede med Steen Hohendorff, som købte Lave Becks arvinger ud. Beck-slægten er uddød i Danmark, men en gren af slægten lever stadig i Skåne. Efter Steen Hohendorffs salg af godset i 1685 fulgte en tid med forskellige ejere. I 1723 købte Carl Adolf von Plessen godset. Han var overkammerherre hos prinsesse Sophie Hedevig. Plessen var en af tidens største godsejere - Harrested, Gunderslevholm, Saltø, Kastrup, Fuglebjerggård, Fodbygård og Dronninglund var også i hans besiddelse. I 1731 inddrog han de sidste 8 bøndergårde i Førslev by. Førslevgård var i Plessen-slægtens eje indtil 1803, hvor justitsråd Peter Johansen de Neergaard erhvervede den. Gården er stadig i Neergaard-slægtens eje.


Krisetider

Peter Johansen de Neergaard, som købte Førslevgård i 1803, var en af tidens største jordbesiddere. Han ejede 11 herregårde med mere end 4.500 tdr. htk. og over 8.000 tdr. ld. skov. Han kom i store økonomiske vanskeligheder i forbindelse med krisen i begyndelsen af 1800-tallet, og i 1821 måtte anmode om at blive sat under administration. Det var en kommission, der havde amtmanden over Sorø amt P.C. von Stemann som formand, der bestyrede Neergaards godser. Først i 1830 fik P.J. de Neergaard igen overladt sine godser til fri rådighed.


En uventet arv

I 1925 døde godsejer Edvard de Neergaard. Han var ugift og efterlod sig således ingen livsarvinger. Han havde udset sig sin storebror Ferdinands sønnesøn, Wenzel Flach de Neergaard, som arving til Førslevgård og Fuglebjerggård. Denne havde en officersuddannelse og arbejdede i faderens ingeniørfirma. Han havde ingen landbrugsmæssig baggrund og boede i øvrigt med sin hustru og fire børn i en beskeden taglejlighed. Den uventede arv gav anledning til både overraskelse og glæde i familien.