Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Føns
Intro
Føns er nævnt første gang 1231 i formen Fyunnæs. Forleddet er ønavnet og indbyggernavnet Fynbo. Efterleddet er ’-næs’, der betyder stort kystfremspring.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 539 ha store ejerlav (inkl. Rud) var i 1682 43% opdyrket. Tallet er formentlig misvisende eftersom landsbyen Rud (1664: 4 gårde og 3 huse) lagdes under Tybrind hovedgård inden 1682. (I 1682 opføres Rud blot som 8 Ålehoved huse med i alt 2 tdr. htk). Det dyrkede areal i 1682 vedrører derfor stort set udelukkende Føns. I 1682 havde Føns intensivt alsædebrug, således som det er typisk for skov (og kystskov) sogne, og byen vurderedes højt til 85 tdr. htk. mod 78 tdr. htk. (inkl. Rud) i 1844. Den ydre del af Føns-halvøen var dækket af en stor kystskov der i 1200-tallet, ligesom Føns hørte under kronen. I 1577 takseredes 3. parten af Fønsskov til 314 svins olden, og hertil kom værdier som ålegårde og marsvinsfiskeri. I 1664 takseredes Fønsskov til 600 svins olden. I 1520 fandtes på Fønsskov enestegården Sparretorn (fra o. 1680 hovedgård) samt en teglgård og 1 gård. I 1664 var der (foruden Sparretorn) 4 gårde og 6 bol i Fønsskov og i 1682 11 gårde og 2 hartkornshuse. Bebyggelsen ekspanderede således voldsomt som skovbol på halvøen. Ifølge præsteindberetningen fra 1624 skal der i øvrigt midt på halvøen have ligget en herregård Fønsgård. (På en tomt på halvøen oppløjes munkestensblokke). Selve Føns by skal ifølge biskop Jakob Madsen (o. 1590) have været købstad. Herpå kunne gårdafgifterne også tyde. I 1520 gav 14 ud af 17 gårde blot en skyldydelse på 2 mk. penge (svarende til 1 td. htk.). En hovedgård Risbro (ved den sydøstre bred af Gardersøen) har afsat sig voldsted. Som enestegård nævnes den endnu først i 1600-tallet (den nuværende Risbrogård har kun navnet tilfælles). Ved inddæmningen o. 1800 tørlagdes 109 ha. (Fønsvang). Samtidig berømmedes en gårdmand Jørgen Ellegård for på 2 år at have plantet 1813 faune gærde. Føns blokudskiftedes i 1790 - kun en enkelt gård er flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1200-tallet var Føns og Fønsskov krongods, og efter først i 1300-tallet at have været på de holstenske grevers hænder optræder Føns i 1419 atter som krongods og som et birk med undtagelse af 1 gård og 2 bolsteder. I 1475 var Fønsgård, -skov og -by under Iversnæs (Wedellsborg) hovedgård. Fønsgård kan være (hovedgårds-) forløberen for Sparretorn. Ved det store Ivernæs skifte i 1520 fordeltes Føns by og kirke, Fønsskov med alle sine ålegårde og marsvinsfiskeri, samt Sparretorn. Hele Fønsgodset forbliver under Ivernæs, men splittedes senere i 1500-tallet. Under Kørup hørte i 1617 3 egaliserede gårde i Føns samt 2 bol og 3 huse i Fønsskov. På denne tid var den nyoprettede nabohovedgård Tybrind i færd med at samle Føns by. I 1664 ejede Tybrind 16 gårde og 12 huse i Føns, foruden hele Fønsskov (inkl. Sparretorn) og Rud. I 1672 indgik Tybrind i grevskabet Wedellsborg, og snart efter optræder Sparretorn som selvstændig hovedgård under grevskabet. I 1762 havde Sparretorn 16 gårde i Føns by, samt 4 gårde i Fønsskov, medens 7 andre gårde her hørte under Tybrind. Endnu i 1903 var grevskabets fæstegods stort set intakt. Landsbyens udvikling I 1520 var der 20 gårde (inkl. præstegård) i Føns by, og dette gårdtal holdt sig endnu i 1787, men ved udskiftningen nedsattes gårdtallet til det halve i forbindelse med en egalisering. Til gengæld vokser hustallet samtidig drastisk (de nedlagte gårde gjort til huse). Fra 1844 til 1903 indtræffer stagnation. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen fremstår allerede som egaliseret i 1520, og byens gårde egaliseredes på ny i forbindelse med udskiftningen.

Areal
Inkl. Rud. 539 ha heraf opdyrket i 1688: 43%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Føns Kirke. Billede fra DIS Danmark