Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fælleshåb
Intro
Fælleshåb er ifølge Gauerslund Ejerlav en del af gård nr. 13, matr. nr.6. Denne del af gården ud på marken i 1880 under navnet Fælleshåb

Gårdens historie
Gård nr. 13 har oprindelig været en af de mindre, med kun godt halvdelen i tilliggende af, hvad de øvrige havde. Til gengæld var der arvefæste på en del kirkejord, som altså tilhørte Gauerslund kirke, men i praksis blev drevet af fæsteren, senere ejeren af gården. I 1634 har en Søren Hansen været fæster, afløst før 1651 af Søren Madtz (Madsen), men dette år nævnes også en Thomis Sørensen, så det er muligt, at gården da har været delt. I 1664 er kun Thommas Søffrensen angivet som fæster. Han skal da svare omkring 4½ td. hartkorn til ejeren, Jens Lassen på Nebbegård, samt 7 td. til kirken. I 1688 er nævnt "Peder Tomsen nu Søren Jensen". Mon det skal betyde, at der sker et skift dette år? Gårdens bygninger lå klemt inde mellem Damgården og Gammelgård i Gauerslund by. Vi ved ikke, hvornår gården bliver delt, men det er sket før 1733, da både Lauge Michelsen og Thomas Justesen er fæstere. Både gårdens jord og kirkejorden bliver delt. – Lauge Michelsen var født 1680 og giftede sig ca. 1703 med Maren Hansdatter, født 1683. Deres søn, Michel Laugesen, blev født 1717, og han har ikke forhastet sig med at blive gift. Det skete 8.6.1759 med Kirsten Sørensdatter, født 1735. Lauge Michelsen var død i marts 1753, og det er måske det, der har skubbet på, så sønnen har giftet sig og overtaget gården, vistnok omk. 1760. Hans mor døde som aftægtskone i august 1767. Kirsten og Michel fik 11.1.1762 sønnen Lauge Michelsen, som altså kun har været 20 år gammel, da faderen død i juni 1782. – Herefter har Niels Thomsen Breining overtaget gården, måske både fordi Lauge var så ung, og måske har der været noget økonomi, som ikke var for godt. Han sørgede for, at gården blev ombygget i 1790. Enken Kirsten Sørensdatter angives som aftægtskone og har et par børn boende hos sig. – Niels Thomsen Breining solgte gården sammen med kirken i 1793. Det var bymændene, der købte den, og de solgte den den 2. febr. 1796 for 1031 rdl til Lauge Michelsen. Han giftede sig 1798 med Mette Laugesdatter (født 1774).- Gården blev lige som den anden halvgård købt til selveje fra Nebbegård i 1782. I 1784 blev gården vurderet til brandforsikring. Der var 3 længer med i alt 31 fag huse, vurdering 260 rdl. Efter ombygning/ tilbygning i 1790, hvor der er fjernet den ene længe (i syd), men til gengæld opført i alt 25 fag nyt lade- og staldhus i øst og syd, er gården blevet firlænget med i alt 46 fag og vurderes til 420 rdl. Hvor meget der sælges til Lauge Michelsen ved vi ikke, men Niels Breining kan godt have beholdt nogle af bygningerne. Han havde jo nabogården også. Ved matrikuleringen i 1820erne fik gården nr. 6 med et hartkorn på 1 ¾ td., og den til gården hørende kirkejord på godt 2½ td. fik matr. nr. 3. Jorden er siden sammenlagt til hovedmatrikelnummer 3. Sønnen Michel Laugesen blev født 8.11.1804, og efter hans bryllup 19.6.1830 med Karen Nielsdatter fra Mørkholt, født 7.12.1807, overtog han gården, hvor forældrene var på aftægt til deres død, faderen 30. oktober 1833 og moderen 7. april 1842. Karen og Michel Laugesen fik tre døtre, af hvilke den yngste, Ane Kirstine, født 1844, den 31. maj 1872 giftede sig med Niels Pedersen, født 1. september 1836 i Sdr. Vilstrup. De overtog så gården. Hendes moder døde 1½ år efter, og faderen levede til sommeren 1878. Niels Pedersen besluttede da at bygge en ny gård ude på marken. Det er FÆLLESHÅB, som blev opført i 1880-81. Laden fra den gamle gård blev flyttet med ud og stod der, til den brændte en nat i 1981. Resten af gården blev bygget af nyt. Der blev hentet udenbys håndværkere til byggeriet, som skulle være anderledes, flottere og større end de øvrige gårde i byen, så stuehuset blev bygget 3 alen bredere, end hvad der var normalt på egnen. Indflytningen skete 25. september 1881. 1912 solgtes gården til Theodor Ladegård, der fraskilte den såkaldte Gammelmark, som han beholdt og solgte Fælleshåb til Chr. Scharffenberg Kahlke 1½ år senere. Denne solgte i 1915 til Marie og Peder Bjerre, som tillagde jord fra Gammelgård. Peder Bjerre solgte et stort stykke jord til sin fader Niels Peder Pedersen i Brøndsted. Denne jord indgik kort efter i "Højvang" og er senere overgået til "Anesminde". Peder Bjerre overtog en besætning på 4 heste, 16 køer, 20 ungkvæg og 40 svin. Direktør Olsen på Gauerslundgård købte noget af jorden i 1931. Næste skift skete 1960, da sønnen Thomas Bjerre, født 15.3.1921, overtog Fælleshåb. Han var/er ugift og beholdt gården til efteråret 1983, da han solgte til Johannes Pedersen, født 1.4.1935, gift med Inge Marie Jørgensen (datter af O.P. Jørgensen i Håstrup). De havde indtil da haft Vibegård (½gård nr. 14 i Gauerslund). Der var ikke længere dyr på gården, og ved siden af drive gårdens 66 td. land tilliggende, passer ægteparret deres firma "Gauerslund ejendomskontor" fra gården, et firma som de havde startet på Vibegård i 1978.- I 1995 bortforpagtede de ca. 40 td. land agerjord til Verner Rasmussen i Gårslev, og de har nu kun skoven tilbage, som de selv passer.


Fælleshåb ca 1910 mens Hans Ladegård var ejer