Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Fæbæk
Intro
Fæbæk er nævnt første gang 1385 i formen Febechwarch. Forleddet er navneordet fæ, der betyder kvæg. Efterleddet er naturnavnet bæk.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 365 ha store ejerlav var i 1688 49% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 72 tdr. htk. og tilsvarende til 66 tdr. htk. i 1844. Byen havde vangelag med nabobyerne Emmerbølle og Tressebølle, og ejerlavsgrænsen mod disse byer synes reguleret. I Fæbæks nordlige udkant ligger gården Brensholm. Øst for Fæbæk ligger de 2 Hovgårde. Dageløkke havneleje voksede frem i 1800-tallet. På banken Voldbjerg nord for Dageløkke har ligget et tidligt middelalderligt voldsted. Fæbæk blokudskiftedes i 1805, og siden er 7 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Fæbæk omtales som adelig sædegård fra 1416 til 1496. I 1507 var den vistnok fæstegård. Gården har afsat sig et voldsted. I 1385 gav Peter Stygge bl.a. 1 jord i Fæbæk til bygningen af Stoense kirke. I 1414 pantsatte Sven Ulsen bl.a. 1 ødegård i byen. Ved reformationen havde stiftet en enkelt gård i byen. Kronen bortmageskiftede 1 gård i 1577, men erhvervede herefter 3 gårde i 1604 og 1642. Kronens andel var herefter i 1664 i alt 11 gårde. Med salget af Tranekær i 1672 medfulgte 9 gårde. De indensogns hovedgårde Nedergård og Egeløkke havde i 1664 henholdsvis 6 og 1 gård. Tranekærs gårdtal var i 1766 reduceret til 6 - åbenbart i forbindelse med en egalisering - og 5 huse. Dette gods var i 1803 øjensynlig overgået til Egeløkke, medens Nedergård fortsat havde 6 gårde og 7 huse i 1773. Endnu i 1844 var byen rent fæstegods, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er jævnt vigende i 1600-tallet og 1700-tallet øjensynlig delvis som følge af egaliseringen. Den sene overgang til selveje ledsages af kraftig vækst fra 1844 til 1903 i hus- og befolkningstal. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden.

Areal
365 ha heraf opdyrket i 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1805

Udskiftningstype
Blokudskiftning store men uregelmæssige blokke