Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Etterup
Intro
Etterup er nævnt første gang 1440 i formen Æbbedorp. Forleddet er en form af mandsnavnet Æbbi. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 504 ha. store ejerlav (incl. Dybmose og Munkegårde) var i 1682 51% opdyrket, hvilket er overraskende meget i betragtning af Etterups skovbygdeplacering. Etterup havde da toårig rotation i 4 vange. Ejerlavet takseredes til 72 tdr. htk. i 1684 mod 84 tdr. i 1844. Etterup er formentlig udparcelleret af det ældre Rørup - Hækkebølle ejerlav. Senere er af Etterup ejerlav udparcelleret enestegårdene Ormehøj (nævnt 1664) og Blankenborg (nævnt 1682), ligesom måske Fjellemose, der i 1624 var en lille hovedgård i Rørup sogn. Den synes inddraget under hovedgården Billesbølle i nabosognet Fjeldsted. Herudover fandtes i selve Etterup ejerlav flere gårdgrupper, der øjensynlig - i hvert fald delvis - lå i fællesskab med Etterup. De tre egaliserede Munkegårde (nævnt fra 1606) tilhørte Skt. Knuds Kloster og udgjorde faktisk en gårdgruppe af Etterup by. De to egaliserede gårde ’Dybmose’ (nævnt fra senmiddelalder) tilhørte ligeledes Skt. Knuds Kloster i Odense, medens Dybmosegård i ejerlavets anden ende tilhørte Søndergårde i 1664. Som typisk for skovbygden rummer Etterup ejerlav således en glidende overgang fra smålandsby til enestegård, ligesom gårdgrupperingerne tydeligvis står i forbindelse med de senmiddelalderlige besiddelsesforhold. Etterup udskiftedes i 1788. Godsejere og selvejere I selve Etterup by ejede Skt. Knuds Kloster ligeledes 1 gård, medens kronen under Hindsgavl Len (i 1586) havde 2 selvejergårde. I 1664 domineredes ejerlavet af nabohovedgården Billesbølle, der foruden 4 gårde i selve Etterup tillige ejede Ormehøj. De to indensogns hovedgårde Erholm og Søndergårde ejede tilsammen 3 gårde og 3 huse i Etterup foruden Dybmosegård (under Søndergårde). I 1773 var Erholm blevet dominerende besidder med 3 gårde i Etterup foruden 5 gårde i Munkegårde og Dybmose. Endnu i 1844 var Erholms fæstegods intakt, men i 1903 var samtlige gårde i selveje. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i selve Etterup synes uforandret fra 1606 til 1787, idet der blandt de 9 gårde i 1664 fandtes 3 småbol på 2-3 tdr., hvoraf flere givetvis rettelig er huse med jord. Overgangen til selveje ledsages af gård- og husekspansion i normalt omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små, således som det er typisk for skovbygden. Byen synes aldrig egaliseret (bortset fra gårdgruppen Munkegårde).

Areal
Incl. MunkegårdeDybmose: 504 ha heraf opdyrket 1688: 51%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1788

Udskiftningstype



Etterup ved Årup. Pløjning. 1941.