Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Espe
Intro
Espe er nævnt første gang 1386. Navnet kommer af æspi, der betyder en bevoksning af asp.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 944 ha store ejerlav var i 1688 50% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i vangelag med Herringe og Nybølle og takseredes til 170 tdr. htk. mod 136 tdr. htk. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Byens skove takseredes da for ikke mindre end 98 svins olden. Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret enestegården Stavlund (nævnt fra 1460) og landsbyen Agerup, der efterhånden lagdes under Fjellebros takst. Mod nord er udparcelleret enestegården Skovsgård, der var hovedgård omkring 1600, men siden kom under Fjellebros takst. Espe blokudskiftedes i 1798, og siden er 6 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Besiddelsesforholdene i senmiddelalderen synes ret spredte. Løgismose havde i 1475 2 gårde i Espe, medens Hvedholm havde en enkelt gård i 1505. Holme Kloster havde ved reformationen 5 gårde i byen. Kronen havde temmelig store besiddelser. I 1386 erhvervede dronning Margrethe 2 gårde i byen fra Kogsbøllegård (Holckenhavn), og hertil kom en række selvejergårde. I 1578 bortmageskiftede kronen imidlertid 3 fæstegårde, 1 kirke-gård og 4 selvejergårde i Espe til nabogodset Fjellebro, og kronen havde herefter i 1664 kun præstegården tilbage. I 1661 lå der stadig 3 gårde under adelsgodset Rantzausholm (Brahetrolleborg - det tidligere Holme Kloster), men byen domineredes i 1664 af Fjellebro (herunder den indensogns hovedgård Skovsgård) med 19 gårde og 6 huse. I 1772 havde Fjellebro stadig 19 gårde hvoraf de 14 var egaliserede på 8-1-3-5/14 tdr. htk. hvortil kom 4 gårde a 6-8 tdr. og 17 huse. Byen havde således et egaliseret præg. Boltinggård havde på dette tidspunkt 1 enkelt gård. Overgangen til selveje var næsten fuldført i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1600-tallet på 27. I 1690 bemærkes det imidlertid, at gårdtallet fornyligt er nedsat, idet en række brug er lagt sammen med andre. Formentlig står egaliseringen af Fjellebros gårde i forbindelse hermed. Fra 1774 til 1844 stiger gårdtallet voldsomt i forbindelse med overgangen til selveje. Hus- og befolkningstallet vokser i normalt omfang igennem det 19. årh. Espe har i det sidste hundrede år udviklet sig som stationsby. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Hovedparten af landsbyen egaliseredes af Fjellebro inden 1772. Der findes et voldsted i Espe.

Areal
94 4 ha heraf opdyrket 1688: 50%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1798

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Espe Kirke. Billede fra DIS Danmark


Luftfoto af Espe by