Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Eskilstrup - Skovby Sogn
Intro
Eskilstrup er nævnt første gang 1560 i formen Eskilstrup. Forleddet er mandsnavnet Eskil. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 558 ha store fælles ejerlav for Skovby og Eskilstrup synes 91% at være opdyrket i 1682. Dette urimelige resultat skyldes formentlig, at Harritslevgård inden 1783 egaliserede sine 31 gårde i Skovby, Eskilstrup, Kærby, Tofte og Skårup under ét, hvorved ejerlavsgrænserne øjensynlig må være flyttede (jfr. Kærby ejerlavs egendommelige tarm nord for Eskilstrup og de regulerede skelforhold i øvrigt). Under alle omstændigheder har opdyrkningsprocenten dog været høj hvilket forklarer det meget høje hartkorn i 1684 (74 tdr.) i forhold til 1844 (og 1903) hartkornet på 33 tdr. Eskilstrup havde i 1682 trevangsbrug og dyrkningsfællesskab med Skovby, hvorfra Eskilstrup formentlig er udflyttet. Vest for Eskilstrup vidner et marknavn Klemstrup om en nedlagt middelalderbebyggelse. Eskilstrup udskiftedes i 1794, og siden er 2 gårde udflyttede. Godsejere og selvejere I 1520 ejede Enggård (Gyldensteen) 2 gårde i Eskilstrup, men fremover blev byen præget af det indensogns gods Harritslevgård. Da kronen i 1560 afhændede Harritslevgård til Jørgen Svave medfulgte bl.a. 2 selvejergårde i Eskilstrup. Ejendommeligt nok synes disse selvejere endnu i 1664 at have hævdet deres status, omend herlighedsretten altså i mere end 100 år havde fulgt private lodsejere. Endnu i 1664 ejede Harritslevgård kun 3 fæstegårde, medens Gyldensteen (Enggård) besad en enkelt. I 1783 delte de to godser byen med henholdsvis 5 og 2 gårde. Endnu i 1844 var fæstegodset intakt, men overgangen til selveje var afsluttet inden 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde når et lavpunkt i 1774 formentlig som følge af Harritslevgårds egaliseringer på sogneplan, men inden 1844 genvindes det oprindelige antal. Husene var allerede forholdsvis talrige i 1774, og for det 19. årh. som helhed er hus- og befolkningstallets ekspansion af normalt omfang. Gårdene var i 1688 forholdsvis store og havde en jævn størrelsesfordeling. Inden 1783 havde Gyldensteen og Harritslevgård foretaget lodsejervise egaliseringer af deres landsbyer.

Areal
Skovby og Eskilstrup: 558 ha heraf opdyrket 1688: 91%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Uregelmæssig