Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Eskildstrup - Søllinge Sogn
Intro
Eskildstrup er nævnt første gang 1372 i formen Eskilstorp. Forleddet er mandsnavnet Æskil. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 430 ha store ejerlav var i 1682 38% opdyrket. Tallet skal dog tages med forbehold, eftersom Eskilstrup havde integreret dyrkningsfællesskab (treårig rotation i 5 vange) med moderbyen Søllinge. Ejerlavsgrænsen fastlagdes derfor først ved udskiftningen. Eskilstrup takseredes i 1684 ret lavt til 58 tdr. htk. på grund af den ekstensive udnyttelse. I 1844 sattes takseringen op til 65 tdr. htk. I 1664 takseredes byens skove for 30 svins olden. Af Eskilstrup er udparcelleret enkeltgården Stubbendrupgård, der omtales som hovedgård fra 1483-1556. I 1664 var den på 24 tdr. htk. Udover nogle indhegnede løkker havde Stubbendrupgård også jord i bymarken. I 1440 omtales en væbnergård i Eskilstrup. Eskilstrup blokudskiftedes i 1784, og siden er 6 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Ved skiftet efter Hawbard Jønsen i 1372 optræder 2 gårde i Eskilstrup. Under Nyborg Len hørte i 1537 1 selvejergård og 1 fæstegård, hvortil kom 1 kirkegård. I 1664 ejede kronen halvdelen af byen, medens Hellerup og Tøjstrup hovedgårde havde henholdsvis 2 og 3 gårde. I 1780 havde Hellerup samlet 7 gårde i byen (foruden Stubbendrupgård), medens Boltinggård og Tøjstrup på denne tid havde hver en. Endnu i 1844 var Hellerups gods intakt, men inden 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen ligger i perioden ret konstant mellem 11 og 13. Hustallet vokser imidlertid kraftigt igennem det 19. årh., og befolkningsvæksten fra 1787 til 1901 har derfor som helhed normalt omfang. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
430 hamf heraf opdyrket 1688: 38%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1784

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i størrelse og figur.