Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Erholm
Intro
Erholm har antagelig været hovedgård, siden den blev anlagt i senmiddelalderen. Gården blev placeret som enestegård på skovklædte bakker lige ud til Fyns største moseområde Neverkær i det kuperede område vest for Vissenbjerg.

Keglebanen
I parken ved Erholm gods blev i 1835 opført en keglebane med tilhørende keglehus. Huset blev opført af amtmand Hans Wilhelm Cederfeld de Simonsen i anledning af hans eneste søns studentereksamen.
I 1953 forærede bygherrens oldebarn, hofjægermester Hans Christian C.F. Cederfeld de Simonsen til Erholm, keglehuset til Den Fynske Landsby, og året efter blev det genrejst på museet.


Herregården
Erholm var i 1662 så lille, at den intet fæstegods havde, men den voksede fra intet til 313 tønder hartkorn inden 1770.

Da gården i 1759 blev lagt sammen med Søndergårde udgjorde de samlet et ret stort stamhus, og havde ud over fæstegodset tiendeindtægter fra ikke mindre end fire kirker. Blandt disse kirker blev Rørup godskirke, og den rummer derfor ejerslægten Cederfeldt de Simonsens mangesidige præg. På en tavle i kirken anføres det, at Hans Simonsen (Erholm 1733-68) lod kirken ’ziire’ (pynte) med tårn, prædikestol, altertavle, orgelværk og kirkestole ’alt fuldfærdiget’ før 1758. I 1735 fik Hans Simonsen tilladelse til at nedlægge nabolandsbyen Årup, som hørte til Erholm. Han lod dog to gårde og tre huse blive i byen.

Om Erholm-Søndergårde vides det fra en specialundersøgelse, at godsejeren udviste stor nidkærhed i behandlingen af fæstegodset. Når huse skulle opføres, skulle det ske med forudbeskrevne materialer efter bestemte tegninger. Der var fra godsets side tale om store investeringer, når bygninger skulle fornyes eller holdes ved magt, og da dette billede fra Erholm, af den meget ’indgribende’ godsejer, også kendes fra Rødkilde og Hagenskov, må man tro, at godserne generelt har udøvet indflydelse i en langt mere detaljeret grad end man almindeligvis forestiller sig.

Erholms hovedbygning og have er bygget/anlagt i perioden 1850-54 i tidens romantiske stil. Haven er blandt de mest spændende på Fyn. Hovedbygningen lå, som passende for et ’landsted’, på nogen afstand af avlsbygningerne. Da Erholm ligger i et naturskønt område, med bakker, skov, mose og enkeltstående træer mv., modsvarer helheden i høj grad det traditionelle, men i virkelighedens verden meget sjældne billede af et varieret herregårdslandskab.


Historiske tildragelser
Claus Ravensberg, der ejede Erholm fra 1500, var høvidsmand på Københavns Slot under Chr. II, men skiftede parti til Frederik I. Han blev på Nakkebølle taget til fange og tvunget til at love grev Christoffer lydighed. Ved Chr. III's tronbestigelse blev han helt og holdent tro mod denne konge. Hans W. Cederfeldt de Simonsen var fra 1814 stiftamtmand over Fyn. Beboere i 1845: Navn; Køn; Alder; Civilstand; Jørgen Wied; M; 57; Gift; Saxkjøbing; forpagter af gaarden Anne Kirstine Hansen; K; 54; Gift; Stokkemark, Mariboe Amt; hans kone Diderikke M. Jessine Wied; K; 21; Ugift; Græshave, Mariboe Amt; deres døttre Petrea Wilhelmine Wied; K; 11; Ugift; do [Græshave, Mariboe Amt]; deres døttre A. Kirst. Elisab. Hansen; K; 24; Ugift; do [Græshave, Mariboe Amt]; huusjomfrue, pleiedatter Hans Christensen; M; 30; Ugift; Skydeberg, Assens Amt; ladefoged Jens Hansen; M; 33; Ugift; do [Skydeberg, Assens Amt]; tjenestefolk Hans Nielsen; M; 22; Ugift; do [Skydeberg, Assens Amt]; tjenestefolk Cornelius Andersen; M; 58; Gift; Ørslev, Odense Amt; tjenestefolk Hans Christian Mortensen; M; 19; Ugift; Aare sogn, Ribe Amt; tjenestefolk Niels Pedersen; M; 38; Ugift; Tovling sogn, Ribe Amt; tjenestefolk Anne Rasmusdatter; K; 26; Ugift; Vissenberg, Odense Amt; tjenestefolk Marie Nielsdatter; K; 29; Ugift; Skydeberg, Odense Amt; tjenestefolk Cathrine Hansdatter; K; 31; Ugift; do [Skydeberg, Odense Amt]; tjenestefolk Margrethe Nielsdatter; K; 24; Ugift; Harrendrup, Odense Amt; tjenestefolk Mette Kirst. Andersen; K; 23; Ugift; do [Harrendrup, Odense Amt]; tjenestefolk Dorthea Pedersen; K; 24; Ugift; her i sognet [Rørup]; tjenestefolk Anne Nielsdatter; K; 26; Ugift; Assens; tjenestefolk Knud Jacobsen; M; 33; Ugift; her i sognet [Rørup]; tjenestefolk Bertel Simonsen; M; 61; Enke(mand); Mogeltønder, Ribe Amt; pensionist Hans Pedersen; M; 71; Ugift; her i sognet [Rørup]; skovfoged Lauritz Mortensen; M; 36; Ugift; Qværndrup, Svendborg Amt; kudsk Peder Jensen; M; 20; Ugift; her i sognet [Rørup]; staldkarl Nicolai Andersen; M; 25; Ugift; Herringe, Svendborg; gartner Anne Dorthea Bredsted; K; 40; Ugift; Odense; huusholderske Mette Povlsdatter; K; 29; Ugift; Marslev, Svendborg [Odense Amt]; kokkepige

Bemærkninger til navnet
Nævnt første gang i 1560 i formen Erholm. Forledet er sandsynligvis "Ær" i betydningen løn eller ahorn, efterledet holm betyder lille ø.

Ejerrække
ca. 1500 Claus Eriksen Ravensberg ca. 1500 Helvig Hardenberg 1599-1640 ukendte ejere 1640 Torben Gabrielsen Akeleye 1651 F. v. Ahrenstorff 1664 Poul Ulrich Pestel 1685 Erik Nielsen 1699 Lyder Spleth 1720 Andreas Simonsen. Cederfeldt de Simonsen Fælles ejer med nabogården Søndergårde 1759. Stamhus 1761-1927

Litteratur

Hovedgården Erholm


Fotografi. Herregården Erholm, opført 1850-54. Haven anlagt 1854.


Herregården Erholms mølle


Tryk. Herregården Erholm