Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ennebølle
Intro
Ennebølle er nævnt første gang 1345 i formen Effnebøll. Forleddet er en form af et personnavn, men hvilket er usikkert. En mulighed er mandsnavnet Øthkun. Efterleddet er ’-bølle’, der betyder enkeltgård eller helgård.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 296 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 59% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes på grund af den høje opdyrkningsgrad ret højt til 64 tdr. htk. mod 53 tdr. i 1844. Ennebølle blokudskiftedes i 1805, og siden er 5 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Ennebølle husede en væbnergård i midten af 1400-tallet, men den synes ikke at have haft de store besiddelser. I 1385 skænkede Peder Stygge 1 gård i byen til Stoense Kirke, og i løbet af 1400-tallet erhvervede Maribo Kloster 3 gårde i byen. I 1412 hørte en gård i byen med til Blegholm godset. I 1577 afhændede kronen Krogagergård (Stensgård) med bl.a. 1 gård i Ennebølle. I 1634 mageskiftede kronen sig dog til 2 gårde i byen og inklusive kirke-gårdene var kronen i 1664 herefter oppe på 5 gårde. Den indensogns hovedgård Stensgård havde da måttet afstå 2 gårde i gældudlæg og havde i 1664 3 gårde tilbage. De resterende gårde var fordelt på diverse besiddere. Med kronens salg af Tranekær i 1672 fulgte 3 gårde i byen. Stensgård havde 4 gårde, medens Egeløkke og Nedergård havde henholdsvis 4 og 3 gårde. Egeløkkes 4 gårde var i 1803 egaliseret på 5-0-1-1½ tdr. htk. Endnu i 1844 var byen stort set i fæste, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde faldt fra 15 i 1664 til 11 i 1844 formentlig delvis som følge af lodsejervise egaliseringer. På grund af den sene overgang til selveje voksede hus- og befolkningstallet kun i beskedent omfang i det 19. årh. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Byen synes egaliseret ved udskiftningen.

Areal
296 ha deraf opdyrket i 1682: 59%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1805

Udskiftningstype
Blokudskiftning ret store men uregelmæssige blokke.