Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Engelsholm SlotIntroEngelsholm Slot ligger på Engelsholmvej i Bredsten. Slottets historie går tilbage til midten af 1400-tallet. I 1939 blev Engelsholm Slot højskole - det er i dag kunsthøjskole.HerregårdenSlottet ligger fantastisk flot med sine hvide mure omgivet af en voldgrav helt op til Engelsholm Sø.
Historien om Engelsholm Slot tager sin begyndelse i 1452, da rigsråd Timme Nielsen Rosenkrantz mageskiftede (byttede) sig til storgården Engylstholm i Nørup sogn. Herefter gik han i gang med at samle gods omkring gården. Efterkommerne til Timme Nielsen Rosenkrantz sad på Engelsholm Slot indtil 1725, hvor slottet blev solgt til grev Frederik Danneskiold-Samsøe – et uægte barnebarn til Christian V. Allerede i 1732 blev slottet dog solgt videre til Horsens-købmanden Gerhardt de Lichtenberg, der nyligt var blevet adlet og dermed også skulle være godsejer. Han købte desuden Kjeldkær og Haraldskær i Vejle ådal. Da Engelsholm i 1770 blev solgt af slægten, begyndte en urolig tid for slottet. Forskellige ejere på kort tid gjorde, at slottet så småt forfaldt og store dele af den tilhørende jord forsvandt. Det hele kulminerede i 1939, hvor slottet røg på tvangsauktion. Engelsholm Slot blev købt af de to højskolelærer Sune Andersen og Frede Bording, der lod slottet gennemrestaurerer for at oprette en højskole på stedet. Under Anden verdenskrig var Engelsholm Slot midlertidigt beslaglagt, da tyskerne brugte slottet som indkvartering af tyske flyveofficerer fra Fliegerhorst Vejle (Vandel Flyveplads).
I 1952 blev Engelsholm højskole en selvejende institution og i dag fungerer slottet som kunsthøjskole.
Det vides ikke, hvorledes middelaldergården har set ud. Det har formentlig været et befæstet stenhus omgivet af voldgrav. I 1593 kunne Knud Brahe indvie hans nyopførte slot på det gamle voldsted. Det er dette renæssanceslot som endnu ses i dag, dog i lettere ombygget tilstand. Der er tale om et enkelt bredt hus i to stokværk over en stor kælder med fire kraftige firkantede hjørnetårne. Inspirationen er hentet i Frankrig, hvor der ligger et slot bygget i 1546, det hedder Ancy-le-Franc og ligger i Bourgogne. Engelsholm er en næsten tro kopi af det franske slot, dog omsat til mere rene danske former. Det er muligt, at arkitekten bag var Hercules von Oberberg.
En stor del af slottets indre udsmykning i barokstil skyldes grav Frederik Danneskiold-Samsøe, mens haven og ladegården blev opbygget af Gerhardt de Lichtenberg. Gerhardt de Lichtenberg fik desuden ejerskabet over en række kirker i området, som han lod ombygge således, at der var en klar henvisning til Engelsholm Slot – f.eks. kirkerne i Nørup og Bredsten.
Henvisninger:
Læs mere om Engelsholm Slot på VejleWiki Engelsholm Slot
Danske Slotte og Herregårde, bd. 15. (red.) Aage Roussell Kbh. 1967.
www.engelsholm.dk
Historiske tildragelserBemærkninger til navnetEjerrække
Luftfoto af Engelsholm Slot og Engelsholm sø, 1949 Fotograf: Oskar Jensen, Vejle

Kældersalen på Engelsholm Slot omkring år 1950.

Engelsholm Slot

Tegning af Engelsholm Slot, ca. år 1900

Engelsholm Slot med de karakteristiske løgkupler, o. år 1900.

Vægmaleri med motiv af Engelsholm Slot med slotssøen i forgrunden i spisesalen på Trædballehus malet af Vejle-maleren Christian Winther i 1930'erne.

Kældersalen på Engelsholm Slot omkring år 1950.

Kalkning af Engelsholm Slot. Der blev brugt et ton kalk til projektet. Jysk Kirkekalkning stod for arbejdet, hvortil der blev benyttet et fransk hejseværk, som ikke før havde været i brug i Danmark.
Fotograf: Allan Simonsen, Vejle

Kældersalen på Engelsholm Slot omkring år 1950.

Engelsholm Slot (Engelsholm Højskole), 1953 Fotograf: Holt & Madsen, København

Engelsholm Slot ca. 1920-30

Engelsholm slot med de karakteristiske løgkupler. ©Vejle Stadsarkiv