En bette sten ved alfarvej
En lille sten ved alfavej. Fotograf:Christiansfeld Arkiv.
Intro
Kører man gennem Aller mod nord ad Kær Møllevej kommer man til Brabæk. Sætter man her farten ned og kikker godt efter, så kan man i højre vejside, lidt op ad skrænten, se en lille firkantet sten.
Bei der Hand.
En bette sten ved alfarvej
Kører man gennem Aller mod nord ad Kær Møllevej kommer man til Brabæk. Sætter man her farten ned og kikker godt efter, så kan man i højre vejside, lidt op ad skrænten, se en lille firkantet sten.
Stopper man og går op til stenen, så ser man indskriften ”Bei der Hand”.
Hvad gemmer der sig mon bag denne mærkelige indskrift?
Spørger man de ældre beboere på stedet, så får man to forklaringer.
Den første forklaring lyder på, at der her indtil begyndelsen af 1900-tallet lå et hus, og her boede en mand, som altid var rede til at hjælpe til, hvis der var brug for en ekstra hånd, i folkemunde sagde man, at han altid var ”bei der Hand”.
Den anden forklaring er måske mere spændende, den gemmer på et gran af Sønderjyllands bevægede historie.
Vi skal tilbage til tiden før 1850-erne. Da var vejen hovedlandevej mellem Haderslev og Kolding med en livlig trafik af folk og fæ, ikke mindst de halvårlige studedrifter, der forår og efterår gik syd på til de store studemarkeder i Hamborg og Husum. Studeopdræt var for mange bønder i hele Jylland og på Fyn grundlaget for deres økonomi, samtidig med, at de gav staten store indtægter gennem toldafgifter.
Dengang var huset også krosted.
Det danske rige var på den tid en såkaldt ”Helstat” bestående af kongeriget Danmark og de to hertugdømmer Slesvig/Sønderjylland og Holsten. Altona, i dag en forstad til Hamborg, var kongens sydligste by.
I slutningen af 1830-erne opstod der stigende spænding mellem store dele af befolkningen i de to hertugdømmer og den enevældige regering i København og ikke mindst mellem den tysktalende og dansktalende befolkning i den nordlige del af Slesvig/Sønderjylland, spændinger, hvis mange og indviklede årsager vi ikke skal komme nærmere ind på her.
Men resultatet blev, at oppositionsgruppen, Slesvig-holstenerne som de blev kaldt, i foråret 1848 gjorde oprør mod kongedømmet Danmark, vi fik den så kaldte treårskrig.
Krigslykken skiftede, og på et tidspunkt i 1849 trængte slesvig-holstenske oprørsstyrker støttet af enheder fra de tyske stater, først og fremmest fra Preussen, op i Sønderjylland og videre op i Jylland, indtil de i slaget ved Fredericia den 6. juli blev slået af den danske hær og trængt tilbage.
Inden slaget ved Fredericia havde en afdeling af de tyske styrker hovedkvarter i kroen ved Brabæk, og det skal være de tyske officerer, der gav kroen navnet ”Bei der Hand”, som så blev benyttet af eftertiden, indtil kro driften ophørte på et tidspunkt i slutningen af 1880-erne.
Så den ”bette” sten ved vejsiden i Brabæk, ofte aldeles skjult af sommerens frodige vækster, har sin spændende lokale historie om manden, der altid var hjælpsom, og om kroen, der for tyske officerer lå centralt ved hovedvejen, ”Bei der Hand”, lige ved vejen.
N P Wiborg
Initiativtager: pastor Lindenborg fra Aller og Nis Schultz fra Brabæk
Kilder: Hans Krog omtaler den i sin bog fra 1936
Gamle slægter i Aller sogn