Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

En gård fra ældre jernalder!
Intro
Her undersøgte arkæologer i 2004 spor af bebyggelse fra ældre jernalder – ca. 500 f.kr.-150 e.kr.!

Fortid
Her undersøgte arkæologer i 2004 spor af bebyggelse fra ældre jernalder – ca. 500 f.kr.-150 e.kr. Fundene bestod af spor af en gård med et beboelseshus med stald og en økonomibygning. Dertil en masse kogegruber – den tids jordovne - og et større grubeområde. Gruber er en betegnelse for større nedgravninger i undergrunden. Der er mange forskellige typer gruber alt efter, hvad nedgravningen har været brugt til. Gruber er tit opfyldt med affald fra bopladsen. De indeholder derfor tit både stykker af lerkar og dyreknogler. Gruberne har dog også haft en anden funktion end affaldsbeholder, før de er blevet fyldt op med affald fra bopladsen. Denne funktion er i mange tilfælde endnu en gåde. Den mest oplagte funktion er, at gruben er gravet for at skaffe ler til husenes vægge - eller til fremstilling af fx lerkar. Men gruberne kan også være brugt som jordovne (kogestensgruber), til at brænde keramik i eller arbejde med hør og andre materialer. Gruberne kan være anvendt flere gange og er almindelige på bopladser. Sidst men ikke mindst blev der fundet rester af kulturlag med bl.a. slaggeklumper fra metalhåndtering, dyreknogler og lerkarskår fra bopladsens itubrudte lerkar, som blev brugt til madlavning og opbevaring.