Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Emmerske BedehusIntroEmmerske Bedehus fra 1730 er kirke for Tønder Landsogn. Den kendte præst og salmedigter Hans Adolph Brorson holdt bedetimer i Emmerske hver søndag og vandt mange nye tilhængere for pietismen. I dag huser bygningerne også en efterskole.KirkenEmmerske Bedehus blev opført i 1730, som en kirke og skole for Tønder Landsogn. Initiativtageren var amtmand Johan Georg von Holstein i Tønder og den pietistisk indstillede provst Johann Hermann Schrader i Tønder. I tiden forinden havde hjælpepræsten H.A. Brorson bedetimer i Emmerske hver søndag eftermiddag, og opnået mange tilhængere på egnen. Der var således et stort behov for et en kirke og skole her.
Amtmanden og provsten indsamlede pengemidler og organiserede opførelsen af bygningen. Amtmanden døde allerede samme år, men hans efterfølger, sønnen Friedrich Wilhelm von Holstein stadfæstede i 1732 en overenskomst med landsognets beboere, om at disse skulle besørge husets vedligeholdelse og skiftevis hente præsten und til gudstjenesten og køre ham hjem til Tønder igen. Endnu i 1930erne stillede landsognet transportvogn til rådighed for præsten. Pengene til vedligeholdelsen skete på en ret speciel måde, idet der blev opkrævet to skilling på hver altergæst.
Ved indvielsen blev der opsat en mindeplade på bygningen med følgende inskription: ”Dieses Haus ist under Gottes segen zu Erbauung und Unterweisung ind der Gottseligkeit füt Alte und Junge denen Eingepfarreten zu Tondern Gewiedmet und Erbauet im Jahr Christi 1730”.
Bedehuset gennemgik en omfattende restaurering i 1858. Efter Genforeningen blev der opsat en ny altertavle, med en skitse malet af Joakim Skovgaard.
Skolen blev nedlagt ved kommunalreformen i 1970, og fra statslig side ville man også have menighedsrådet, men dette stødte på lokal modstand. På dette tidspunkt var der kun ca. 80 hustande i sognet.
Ikke længe efter skolens nedlæggelse blev Emmerske Efterskole indrettet i bygningerne, og denne skole har kørt fint lige siden oprettelsen. Fra 1970erne og frem, har der været fast gudstjeneste i bedehuset hver 2. og 4. søndag i måneden.
Hans Adolf Brorson
Hans Adolf Brorson var i en årrække hjælpepræst i Tønder og Tønder Landsogn. Han blev født i Randerup nær Ballum i 1694. Som ung læste han teologi og filologi på Københavns Universitet, men afbrød studierne og blev huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Her blev han grebet af tidens pietistiske strømninger. Han færdiggjorde studierne og blev præst i Randerup (1721-29), dansk hjælpepræst i Tønder (1729-37), stiftsprovst og senere biskop i Ribe, hvor han var indtil sin død i 1764. H. A. Brorson kendes som salmedigter, bl.a. til nogle af vore kendte julesalmer.
Litteratur:
Emmerske Menighedsråd: Bedehuset i Emmerske 250 år. 1730-1980, Tønder 1980
Claus Eskildsen: Holstein-Schrader-Brorson. Et Tohundredaarsminde, Tønder 1931
Litteratur
Emmerske Bedehus, 2004. Fotograf: Henrik J. Møller. Tønder Museum

Drivvejen nord for Emmerske, 2004. Fotograf: Henrik J. Møller. Tønder Museum

Emmerske Bedehus i 2006. Fotograf: Henrik J. Møller. Tønder Museum