Emmerlev
Intro
Emmerlev, sydligt på Hjerpsted Bakkeø, er et godt eksempel på en traditionel bebyggelses samspil med et karakteristisk landskab.
Emmerlev er en langstrakt geestrandsbebyggelse på den sydlige kant af Hjerpsted Bakkeø.
Bebyggelsen Emmerlev nævnes første gang 1292, delvis udskiftet 1770, men ageren først i 1774. Landsbyen, der er formet som en langstragt vejby, ligger sydligst på Hjerpsted bakkeø, tidligere ud mod havet, men efter inddigningerne ned til marsken. Landsbyen har mange spredte småhuse og færre store gårde. De ældre gårde ligger let tilbagetrukket fra vejen, mens husbebyggelsen ligger tæt ud til vejen. Gårdene er bygget i egnens typiske byggeskik, blankmur eller hvidkalkede med arkengab over indgangsdøren. Mange af husene har stadig ståtage.
Nord for vejen ligger Emmerlev gamle skole. Beboelseshuset, opført 1857, er fredet. I en nyere
sidefløj er der i dag lejrskole.
Søfart og fiskeri har spillet en stor rolle i Emmerlev. Fiskeriet foregik ved, at man med hestevogn kørte ud på vaden og satte garn ved ebbetid. Ved næste ebbe kunne man så hente fangsten ind på samme måde. I dag er der ingen spor efter fiskeriet og søfarten.
Litteratur
Trap Danmark, 5. udg., Tønder Amt.
Karen Vium Jensen: Bevaringsværdige bygninger i Højer Kommune, Daler,
Emmerlev, Hjerpsted og Højer Landsogn, Århus 1975.
Vadehavet Kulturarvsatlas 2007, Kulturarvsstyrelsen, s. 104-105.
Geesten er det tørre land, som grænser op til den lavere liggende marsk og dermed skaber en naturlig højning at bo på. Geesten er samme landskabstype som bakkeøerne, nemlig områder, der ikke blev skyllet væk af smeltevandet på dets vej mod vest fra isbræen på den jyske østkyst.
Geesten når enkelte steder helt ud til Vadehavet unden mellemliggende marsk, bl.a. ved Emmerlev Klev vest for Højer, hvor Det fremskudte Dige begynder.
Begrebet geest anvendes i hele det danske vadehavsområde fra Varde ådal i nord til grænsen ved Tønder i syd.
Vadehavsøerne Fanø, Rømø, Sild, Amrum og Før er geest-øer og altså rester af landskabet før sidste istid.