Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Emmerbølle
Intro
Emmerbølle er nævnt første gang 1404 i formen En Campo Emerbølæ majoris. Der skelnedes tidligere mellem Store og Lille Emmer.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 222 ha store ejerlav var i 1688 40% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes til 37 tdr. htk. og tilsvarende til 41 tdr. htk. i 1844. I 1662 takseredes de 8 gårde i Store Emmerbølle til 61 tdr. htk., medens gården Lille Emmerbølle takseredes til 8 tdr. Emmerbølle er muligvis udflyttet fra Helletofte. Senere er fra Emmerbølle mod nord udskilt den lille landsby Nakkebølle og enestegårdene Hegnedsgård (Brunsgård) og Egeløkke. I Næstebølle fandtes i 1400-årene 1-2 adelige sædegårde. Egeløkke kendes som sædegård fra 1426. I 1610 var Egeløkke, Hegnedsgård og Næstebølle (ialt 6 gårde) dog alle i fæste. Egeløkke genoprettedes som hovedgård før 1649 af 3 gårde. Hegnedsgård kendes som hovedgård fra 1633, men såvel Hegnedsgård, Næstebølle samt lille Emmerbølle forsvandt inden 1770 under Egeløkke. Fra 1400-tallet skelnes mellem landsbyen Store Emmerbølle og gården Lille Emmerbølle. Emmerbølle blokudskiftedes år 1800, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1470’erne omtales en adelig sædegård i Emmerbølle. Endnu i 1605 omtales Emmerbøllegård, der da var en fæstegård. I 1404 skænkedes gods i Emmerbølle til Bøstrup kirke, ligesom Skt. Knuds Kloster i Odense i 1400-tallet erhvervede gods i byen. I 1464 skødede væbner Toms Baad Helletoftegård med bl.a. 2 små bol i Emmerbølle til Tranekær kirke. Kronen havde i 1664 ialt 3 gårde i byen, medens den indensogns hovedgård Nedergård havde de resterende 5 gårde. Kronens 3 gårde fulgte med salget af Tranekær i 1672. I 1773 havde Nedergård 7 gårde og 1 hus i byen, medens Egeløkke kun synes at have besiddet huse. Endnu i 1844 var byen samlet under de indensogns hovedgårde, men i 1903 var overgangen til selveje stort set afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder fra 10 i 1610 til 6 i 1903 delvis som følge af hovedgårdsekspansion fra Egeløkke. Som følge af den sene overgang til selveje stiger hus- og befolkningstallet kun moderat i det 19. årh. Byen egaliseredes på udskiftningstiden.

Areal
222 ha heraf opdyrket i 1688: 40%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1800

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke i figur og størrelse.