Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Emmelev
Intro
Emmelev er nævnt første gang 1485 i formen Emmeløff. Forleddet er mandsnavnet Imbri, der oprindeligt betyder ’indbygger fra Femern’. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 328 ha. store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 60% opdyrket. Byen havde da almindeligt trevangsbrug. Byen takseredes i 1688 til 89 tdr. htk. - en taksering, der i 1844 nedsattes til 58 tdr. htk. givetvis i forbindelse med den unormalt høje opdyrkning i 1682. I forhold til disse takseringer er landgildehartkornet fra 1664 ret lavt. Fra det oprindelige ejerlav synes udskilt udflytterbebyggelsen Kappendrup. Byen blokudskiftedes i 1796, og gårdsekspansionen tog herefter form af nyanlæggelser fremfor udflytninger. Godsejere og selvejere Byen domineredes i senmiddelalderen helt af gejstlige besiddere, idet Skt. Hans Kloster ejede 2 gårde - måske de to isolerede nordlige - medens Odense Provsti ejede resten. Efter reformationen ejedes byen således helt af kronen. Overgangen til selveje var stort set afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret fra 1511 til 1688, hvorefter en af gårdene deles og optræder som dobbeltjord. Den store gennemsnitlige gårdstørrelse står givetvis i forbindelse med den forholdsvis kraftige øgning i gårdstallet i det 19. århundrede. Hustallet spiller derimod en meget beskeden rolle i landsbyen, ligesom befolkningsvæksten kulminerer tidligt. Skt. Hans Klosters 2 gårde og Odense Provstis 5 gårde var lodsejervis egaliserede inden 1664 - dog på et forholdsvis ensartet niveau. Den gennemsnitlige gårdstørrelse i 1688 (127 tdr. htk.) er abnormt høj og vidner da formentlig også om en meget hård skyldsætning. Tallet hidrørende imidlertid fra den første taksering i 1684, og ved den endelige skattematrikulering i 1688 nedsattes byens hartkorn til 71 tdr. På Emmelev mark øst for byen har der været en helligkilde, kaldet Nårup Kilde, som endnu indtil midten af 1800-tallet besøgtes sankthansnat.

Areal
328 ha heraf opdyrket 1682: 60%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning, uregelmæssige blokke, forstyrret af udsk. af engdraget. N for for dette store blokke.