Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Elmelund
Intro
Elmelund er nævnt første gang omkring 1510 i formen Elmelund. Forleddet er trænavnet elm, efterleddet er lund, der betyder lille skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 321 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 64% opdyrket. På trods af navnet Elme-Lund lå der o. 1800 ingen skov i ejerlavet, skønt byen er placeret på overgangen til dødislandskabet. Ejerlavet takseredes i 1688 til 86 og i 1844 til 70 tdr. hartkorn. I forhold til dette er landgildehartkornet 1664 ret lavt. Byen havde i 1688 almindeligt trevangsbrug. En Gammeltofte vidner om forgængeren for den nuværende bebyggelse.

Godsejere og selvejere
Hele byen tilhørte allerede i middelalderen Dalum Kloster. Den bestod i 1533 af 13 gårde og 1 hus. Byen var da ureguleret og bestod fortrinsvis af småbol (i alt 7 bol a 1-2 tdr. htk.) medens én gård var på 21 tdr. hartkorn. Dette leder tanken hen på et lille væbnergods, og hovedgården er da formentlig den enlige gård syd for byen der endnu ses på udskiftningskortet på en (naturlig dannet?) banke. Byen overgik sammen med klosteret til kronen ved reformationen. Bortset fra perioden 1662-1718 forblev byen på kronens hænder frem til 1764 hvor gårdene solgtes på auktion. I 1844 var overgangen til selveje fuldbyrdet.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde synes uforandret fra 1533 til 1688, medens der herefter sker et fald på tre gårde frem til 1774. Dette står formentlig i forbindelse med en voldsom ødelæggelse under svenskekrigene 1657-60. I 1664 var ni af byens gårde stadig øde. Overgangen til selveje ledsages af ekspansion i normalt omfang. Huse spiller en meget begrænset rolle i buen i 16-1700-tallet og ekspanderer heller ikke i normalt omfang i 1800-tallet. hvad også er gældende for befolkningstallets vedkommende. Byens gårde egaliseredes mellem 1533 og 1587 på et forholdsvis lavt skovgårdsniveau.


Areal
321 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning.