Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
EllerupIntroEllerup er nævnt første gang 1468 i formen Æwældur. Forleddet er enten en form af navneordet pæli, som betyder æble, eller en form af navneordet æpildi, der betyder bevoksning af æbletræer. EFterleddet er ’-torp’, som betyder udflytterbebyggelse.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 1.222 ha store ejerlav var i 1688 kun 37% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets placering på overgangen til skovbygden og det heraf følgende store indhold af eng og skov. Ellerups skove vurderedes i 1664 til 32 svins olden. Ejerlavet takseredes i 1684 til 150 tdr. htk.
Fra Ellerup er Brenderup udflyttet og udparcelleret. Mod sydøst udparcelleredes enestegårdene Store og Lille Popholt og den lille landsby Mullerup. Disse enheder forsvandt omkring 1600 under hovedgården Mullerupgård, der allerede omtales om sædegård i 1400-tallet. Ellerup blokudskiftedes fra 1774, og siden er 20 gårde udflyttet.
Godsejere og selvejere
I 1477 erhvervede Palle Andersen sædegården Mullerup med tegllade og mølle en gård, som kaldes Popholt og 9 gårde i Ellerup. I 1490 blev Ellerup skov delt mellem Palle Andersen og selvejerbønderne i Ellerup.
I 1548 hørte Mullerupgård og gods under Hesselagergård. Foruden Mullerupgård, teglladen, møllen Store og Lille Popholt bestod godset da af 10 egaliserede gårde i Ellerup. Resten af byen var stort set på selvejerhænder. I 1537 var der 14 selvejere i byen. Hertil kom 3 gårde der tidligere havene tilhørt Odense-bispen, men nu lå under kronen.
I 1664 var Mullerup hovedgård på 97 tdr.htk. og hele byen lå nu samlet under hovedgården. Inden 1767 egaliseredes byens 24 gårde, idet der da var 20 gårde a 5-0-2-2 22/23 tdr.htk. og 3 gårde på det halve foruden 16 huse. Der synes foretaget en ny egalisering i forbindelse med udskiftningen, hvorved gårdtallet nedsattes til 21. Frasalget af fæstegodset påbegyndtes først omkring 1900.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde er vigende fra min. 27 omkring 1540 til 21 omkring 1800. Årsagerne hertil er formentlig dels hovedgårds ekspansion og dels egaliseringer. Den sene overgang til selveje indebærer en ret beskeden ekspansion i det 19. årh., såvel hvad angår hus- som befolkningstal. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen gennemgik 2 egaliseringer.Areal1222 ha heraf opdyrket i 1688: 37%DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1774 + 1818UdskiftningstypeBlokudskiftning store men uregelmæssige blokke.
Postkort fra landsbyen Ellerup. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv
Postkort fra landsbyen Ellerup. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv
Postkort forestillende gadekæret i Ellerrup. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv