Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ejlskov
Intro
Ejlskov er nævnt første gang 1383 i formen Ighelskow. Kilden kan dog også referere til et andet Ejlskov. Forleddet er sandsynligvis ordet ighil, der betyder igle. Efterleddet er skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Sydøst for Ejlskov ligger udflytterbebyggelsen Ågårde, der i 1800 regnedes med til Ejlskovs ejerlav, der da var på ikke mindre end 585 ha, hvoraf i 1682 ikke mindre end 67% var opdyrket. Et overraskende højt tal i betragtning af Ejlskovs beliggenhed på tærsklen til skovbygden. Den sydlige del af ejerlavet er således isprængt betydelige eng og skovparter. Ejlskov takseredes i 1688 til 121 tdr. htk., men denne taksation nedsattes i 1844 til 70 tdr. htk. og i dette tal er endog iberegnet Ågårde. Ejlskov havde i 1682 treårig rotation, men 4 vange. Nord for Ejlskov vidner navnene på Karup Toft, - Kier og - Åvending om en nedlagt udflytterbebyggelse Karup. Udflytterbebyggelsen Ågårde nævnes fra 1400-tallets begyndelse som hovedgård, men er omkring 1495 sunket ned i bondestanden. I 1500-1600-tallet bestod bebyggelsen af 2 store bondegårde og en møllegård. I 1720 oprettedes heraf hovedgården Ågårde under grevskabet Gyldensteen. Ejlskov stjerneudskiftedes i 1787, men der fandt ingen udflytning sted. I 1475 sværges markskel mellem Ejlskov og Holse. Rimeligvis har der været grænsestridigheder i forbindelse med nyopdyrkning. I hvert fald fastslår et tingsvidne fra 1508, at hvilken Ejlskov mand, som bryder jord, skal have engen som ligger for det samme stykke jord han bruger. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen domineredes byen af selvejere, hvoraf der (under Rugård len) i 1537 fandtes 6, medens Kærsgård i 1520 ejede en enkelt gård. I 1664 var der fortsat 6 selvejergårde i byen, der da i øvrigt havde Elvedgård som største lodsejer med 4 gårde. I 1700-tallet gjorde den lille nabohovedgård Molsegård sig gældende med 6 gårde, i 1773. I 1783 ejede Gyldensteen imidlertid størsteparten af byen (10 gårde), og dette fæstegods forblev intakt indtil det 19. århundredes slutning. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen synes fra 1511 til 1774 at have ligget stabilt på 13-14, og stiger herefter beskedent i det 19. årh. Hustallet var allerede ret højt i 1664, hvor samtlige huse lå på selvejergårdenes grund, og hustallet ekspanderer i normalt omfang fra 1774 til 1903. Befolkningstallets vækst er fra 1787 til 1845 langt over det normale, men inden 1901 tabes atter en stor del af forøgelsen. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, men varierede i øvrigt betragteligt i størrelse fra helt små skovbol på 1-2 tdr. htk. til storgårde på 11-12 tdr. htk. Byen synes aldrig egaliseret.

Areal
585 ha heraf opdyrket 1688: 67%. Incl. Ågård.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787-88

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning