Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ejby - Odense Vor Frue
Intro
Ejby er nævnt første gang 1242 i formen Ejby Mølle. Forleddet kommer af trænavnet ek, eg. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 481 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 60% opdyrket. Byen havde da almindeligt trevangsbrug og takseredes til 111 tdr. hartkorn. I 1806 blev byen rosende omtalt: 'Blandt fæstebøndergodset udmærker den skønne by Ejby sig meget'. Odense å synes at have en vis økonomisk betydning også ud over mølledriften. I 1873 omtales det, at der ved Ejby om foråret fanges en stor mængde strandkarper, de såkaldte Ejby gedder. Ejerlavet synes oprindelig naturlig afgrænset af åen, bække og engdrag til alle sider, men der er mod S gjort indhug i ejerlavet ved Blangstedgård og - Møllens oprettelse. Mod SV synes ejerlavet derimod udvidet ind over ødebysjorden Kallerup (omtales som øde i midten af 1400-tallet). Godsejere og selvejere I 1242 skænkede Erik Plovpenning Munke Mølle og Ejby Mølle samt fiskeriet derimellem til Skt. Knuds Kloster, der formentlig allerede omkring denne tid har samlet byen. Først i 1300-tallet lå klosteret i strid med Odensebispen om nogle jorder af Ejby grund, som bispen havde lagt til Blangstedgård. På et tidspunkt i middelalderen er der ligeledes indgået magelæg med Dalum Kloster vedrørende Ejby og Hunderup grund. Ved reformationen overgik klosteret og byen til kronen. Efter krongodsets frasalg ejedes hele byen i 1802 af Hollufgård. Den bestod da af 14 gårde og 6 huse. Landsbyens udvikling Fra 1511 til 1802 er gårdtallet i landsbyen konstant 14. Frem til 1844 stiger gårdtallet beskedent som følge af overgangen til selveje. Hustallet i landsbyen er meget beskedent frem til 1802, men stiger herefter usædvanligt kraftigt igennem det 19. årh. ligesom det er tilfældet for befolkningstallets vedkommende - en følge af ejerlavets gradvise inddragelse i Odenses forstadsbebyggelse, som det i dag er helt opslugt af. Fra 1200-tallet omtales tillige Ejby Mølle, som fortsat eksisterer. Byen var i 1664 egaliseret på et gårdhartkorn på 11,2 tdr. Ved 1688-takseringen nedsattes dette gennemsnit til 7,9 tdr. hvilket dog fortsat er markant over gennemsnittet.

Areal
481 ha heraf opdyrket 1688: 60%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1792

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning omkring landsbyen, ellers blokudskiftning.


Affotografering af privat optagelse, 1973. Fra Edward Iversens samling, Tietgens Allé 53, Odense. Ejby Smedie ca. 1912


Nyborgvej 168. Ejby Mejeri. Mælkebiler ved læsseramper.


Odense Å ved Ejby Mølle, ca. 1905. HL31


Triangel bus nr. 8 ved endestationen i Ejby. Ved Odense Brugsforening.


Postkort. Vor Frelsers Kirke, Ejby.