Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ejby - Ejby sogn
Intro
Ejby er nævnt første gang 1440 i formen Ejby. Forleddet er navneordet ek, som betyder eg. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 874 ha. store ejerlav var i 1682 49% opdyrket. Byen havde da almindeligt trevangsbrug og takseredes til 155 tdr. htk. og tilsvarende til 162 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 (227 tdr.) påfaldende højt. Muligvis skyldes dette Ejby mose, der i 1806 beskrives som den bedste tørvemose i herredet - over 200 tdr. land - der indbringer bønderne betydeligt. Ved Ejby krog vidner marknavne på Kragerup (1682) om en nedlagt landsby. I 1664 omtales 1 af gårdene i Ejby som i krogen. Ejby udskiftedes i 1787, og siden er 10 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen hørte hele byen på 20 gårde, kirken samt skoven Ejby lund under Iversnæs (Wedellsborg). Ved det store arveskifte i 1520 fulgte de 10 gårde Iversnæs delen, medens Enggård (Gyldensteen) og Kærsgård-delen fik 5 gårde hver. I 1664 var der foruden de 20 gårde opstået 2 bol på 2-3 tdr., hvoraf det ene til præsten. Besiddelsesforholdene var da meget spredte og intet gods ejede mere end 3 gårde. I 1773 havde Søndergård samlet 10 gårde i byen foruden 1 hus med jord, og denne andel var endnu fæstegods i 1844. I 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde øges fra 1520 til 1774 med et enkelt (præste-) bol. Overgangen til selveje ledsages af en omtrentlig fordobling af gårdtallet, ligesom hus og befolkningstallets ekspansion er særdeles markant i det 19. årh. i forbindelse med Ejbys udvikling til bymæssig bebyggelse (med station). Gårdene var i 1688 af normal størrelse. Byen fremstår allerede som egaliseret i 1520, hvor 16 gårde var egaliseret med en skyld på 6 orte byg og 4 gårde på 4 orte byg. Som følge af godsopsplitningen sløres dette billede senere noget. Det er værd at bemærke, at Ejbys bytomt ligeledes fremstår som reguleret.

Areal
874 ha heraf opdyrket 1688: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1787

Udskiftningstype
Blokudskiftning lodderne V for byen har tendens til stjernefigur men dels skifter ejeren midt i lodden (den når ikke helt ud til ejerlavsgrænsen dels er 3/4 af marken skiftet i store uregelmæssige blokke.


Ejby Kirke. Billede fra DIS Danmark