Egtvedpigen


Egtvedpigen. Egtvedpigens kiste under udgravningen

Intro

I gravhøjen Storhøj ved Egtved vest for Vejle fandt bonden Peter Platz i 1921 en velbevaret egekiste fra bronzealderen. Da arkæologerne fra Nationalmuseet løftede låget af kisten, lå pigen i kisten, som da hun blev begravet i sommeren 1370 f.Kr. Hun lå i sin smukke dragt af vævet uld...

I gravhøjen Storhøj ved Egtved vest for Vejle fandt bonden Peter Platz i 1921 en velbevaret egekiste fra bronzealderen. Da arkæologerne fra Nationalmuseet løftede låget af kisten, lå pigen i kisten, som da hun blev begravet i sommeren 1370 f.Kr. Hun lå i sin smukke dragt af vævet uld. Dragten består af et snoreskørt, der når ned til knæene, og en kort bluse. På maven bærer hun en rund bælteplade af bronze udsmykket med spiraler. Pigen blev hurtigt kaldt "Egtvedpigen". ''Hvad betyder snoreskøret? '' Hvad betyder snoreskøret? Lige siden Egtvedpigen blev fundet, har man stillet dette spørgsmål. Var Egtvedpigen en tempeldanserinde eller en præstinde? Havde snoreskørtet med det daglige liv at gøre? Var det en sommerdragt? Eller markerede snoreskørtet, at kvinden var gift eller ugift? Snoreskørtet kan godt være blevet brugt ved religionens ritualer. En lille bronzefigur fra bronzealderen fundet ved Grevensvænge på Sydsjælland gengiver en kvinde med et snoreskørt som Egtvedpigens. Hun går i bro, danser en akrobatisk dans, og hun danser uden bluse. Mest sandsynligt er det, at snoreskørtet sammen med bæltepladen var en del af en festdragt brugt om sommeren. Og til fest hørte religionens ritualer som eksempelvis dans.