Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Egtvedpigen
Intro
I 1370 f.v.t. blev en ung kvinde gravlagt i en egekiste. Fundet af Egtvedpigen i 1921 afslørede en af verdens bedst bevarede kvindedragter, som nu er udstillet på Nationalmuseet i København.

Seværdigheden
Der hvor Egtvedpigen blev fundet, er der i dag en rekonstrueret gravhøj, 22 m i diameter og 4 m i højden. Der er også et lille museum, der detaljeret beskriver forløbet af det sjældne fund. Museet har desuden udstillet en kopi af Egtvedpigens klædedragt, smykker og bæltespænde.

Fundet udgør i dag et af nationalmuseets værdifuldeste bronzealderfund. Det skyldes alene Egtvedpigens velbevarede klædedragt, da der ikke er andet end bronzealderpigens hår, hjerne, tænder, negle og lidt hud tilbage. Med sig i graven fik hun de brændte knogler af et 5-6 år gammelt barn. Barnet har næppe været Egtvedpigens eget, da hun er aldersbestemt til mellem 16 og 18 år.

Der afholdes bronzealderfestival I Egtvedpigens fodspor hvert år i uge 30, hvor der etableres bo- og markedsplads med håndværk fra bronzealderen. Mange aktiviteter er for både børn og voksne. Den "levende" Egtvedpige fortæller og danser, der er offerceremoni og lurblæsning hver dag.

Læs mere om Egtvedpigen på Vejle Wiki Egtvedpigen


Henvisning:

www.vejleegnensmuseer.dk



Der er ved Egtved skabt en statue, der forestiller Egtvedpigen i det tøj, der blev fundet i egetræskisten.


Den rekonstruerede gravhøj på stedet, hvor Egtvedpigen blev fundet i 1921, vinteren 2009. Fotograf: Ib Meinhardt


Den rekonstruerede Egtvedhøj ses i landskabet


Det lille museum på stedet, hvor Egtvedpigen blev fundet i 1921, vinteren 2009. Fotograf: Ib Meinhardt


Inde i det lille hus ved Egtvedpigens grav findes et lille museum, der fortæller historien om pigen og fundet af hende.


Kopi af klædedragt og bæltespænde på museet ved Egtved Pigens grav, sommeren 1990. Fotograf: Palle Petersen


Egekisten, hvori Egtvedpigen lå, på sin plads i gravhøjen støttet af en brolægning af større sten. Fotograf: Nationalmuseet


Den rekonstruerede gravhøj på stedet, hvor Egtved Pigen blev fundet i 1921, sommeren 1990. Fotograf: Palle Petersen.


Besøgende på museet ved Egtved Pigens grav, sommeren 1990. Fotograf: Palle Petersen.