Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Egtved
Intro
Egtved omtales første gang i 1325 som Ekthyuf. Betydningen af dette stednavn er ”Egekrattet”. Byen havde i 1688 kun 11 gårde, mens indbyggertallet i 2008 lå på 2.236.

Byen
Området omkring Egtved har været beboet i mange tusinde år. For ca. 3.300 år siden døde en ung pige. For at give hende en flot begravelse blev opførte bronzealderfolket en gravhøj, hvori hun blev begravet i en egetræskiste. I løbet af 1800-tallet blev gravhøjen gravet mere og mere væk. Alligevel var det først i 1921, at pigen blev fundet. Det eneste der var tilbage var hendes tøj og offergaver. Disse kan i dag opleves på Nationalmuseet, mens gravhøjen er blevet rekonstrueret på stedet. Et lille nærliggende museum fortæller historien om Egtvedpigen og fundet af hende. I begyndelsen af middelalderen fandt Egtved sin blivende plads lidt sydøst for kirken, der blev opført i anden halvdel af 1100-tallet. Landsbyen levede et stille liv gennem middelalderen uden den store udvikling. I midten af 1600-tallet var Egtved en mellem størrelses landsby med 11 gårde. Da landsbyens jord i 1774 blev udskiftet valgte langt størsteparten af byens gårde at flytte ud til deres nye jordlod. Der skulle gå ca. 100 år yderligere inden Egtved voksede til en anseelig størrelse. I anden halvdel af 1800-tallet blev der i Egtved opført en kro, en sparekasse, andelsmejeri og forsamlingshus m.m. I 1898 åbnede så Kolding-Egtved banen, der gjorde Egtved til stationsby. Herefter voksede byen til en moderne bymæssig karakter, der også blev hjemsted for kommunen. Selvom jernbanen måtte lukke ned allerede i 1930 fortsatte Egtved sin udvikling. Da kommunesammenlægningen i 1960’erne blev besluttet, var Egtved et naturligt valg som samlingspunkt for de tidligere sognekommuner i Egtved, Ødsted, Vester Nebel, Øster Starup, Jerlev, Bredsten, Nørup og Randbøl. Egtved Kommune administrerede området indtil den seneste kommunesammenlægning i år 2006, hvor de tidligere Vejle, Børkop, Egtved, Give og Jelling kommuner blev samlet i Vejle Kommune. Egtved har sit eget lokalmuseum i den sidste af de gamle gårde i byen. Højvang Museum præsenterer landbrugs historie fra området i de sidste ca. 150 år. Areal: 367 tdr. opdyrket land i 1688. Driftssystem: Græsmarksbrug Udskiftningsår: 1774 Udskiftningstype: Blokudskiftet Henvisninger: Egtved sogn. Bd. 1 og 2. John Kvist, Egtved 1978-79.

Litteratur