Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Egerup
Intro
Egerup er nævnt første gang 1396 i formen Egethorp. Forleddet er enten en form af navneordet eg eller eki. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 177 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 72% opdyrket. Byen havde da en form for tovangsbrug og takseredes i 1684 til 37 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 38 tdr. htk. Landgildehartkornet 1664 er i forhold hertil påfaldende højt, muligvis fordi landsbyen i senmiddelalderen husede et væbnergods Egerupgård. Egerup er udflyttet og udparcelleret fra Voldbro. Byen blokudskiftedes i 1796. Godsejere og selvejere I 1396-97 nævnes væbnere i Egerup. Egerupgård (18 tdr. htk. i skyld og med 2 fæstere) skænkedes i 1482 til Skt. Knuds domkirke. Formentlig var den allerede da delt i 2 gårde, måske dobbeltgården fra udskiftningskortet. To selvejere i byen hørte under Hagenskov Len. Den ene gård blev dømt under kronen som fæstegård i 1572. To andre gårde hørte i 1580’ erne under henholdsvis Ulfeldtsholm (Holckenhavn) og Vedtofte (Brahesholm). I 1664 var de 3 adelsgårde samlet under den indensogns hovedgård Brahesborg, der i 1775 ejede 4 gårde og i 1844 stadig 3 gårde. Overgangen til selveje var afsluttet inden 1903. Landsbyens udvikling Bortset for tilstedeværelsen af et bol på 1½ htk. i 1664 er byens gårdtal uændret fra 1600 til 1903, medens hustallet ekspanderer voldsomt frem til 1844, men herefter stagnerer, ligesom befolkningstallet øjensynlig går drastisk tilbage fra 1845 til 1901. Gårdene var i 1684 forholdsvis store og bebyggelsen havde et egaliseret præg. I forbindelse med udskiftningen synes en ny og strammere egalisering gennemført.

Areal
177 ha heraf opdyrket 1688: 72%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning stærkt uregelmæssigt.