Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Egense - Norup Sogn
Intro
Egense er nævnt første gang 1427 i formen Egense. Forleddet er ek, som betyder eg. Efterleddet er ’-næs’, der betyder stort kystfremspring. Det næs, byen er opkaldt efter, er det sydøst for Egense liggende areal, der tidligere var omgivet af vand på tre sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 409 ha. store ejerlav var i 1682 kun 37% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med de udbredte (strand- og) engarealer i den tidligere kystby. Ejerlavet udgjorde indtil 1555 et selvstændigt sogn. Det takseredes i 1688 til 80 tdr. htk. og i 1844 til 70 tdr. htk. I 1682 havde byen almindeligt trevangsbrug. Der er ikke spor efter udflytterbebyggelser eller grænseændringer i området. Byen blokudskiftedes i 1787, og siden er omtrent halvdelen af byens gårde nedlagt/udflyttet. Godsejere og selvejere I 1501 erhvervede Prædikebrødrene i Odense 2 gårde i Egense, medens Sct. Hans Kloster synes at have besiddet 3 gårde. Under Næsbyhoved Len hørte i senmiddelalderen 2 selvejere, hvortil kommer 1 gård til Nårup kirke samt præstegården. Med reformationen blev kronen således nærmest enebesidder i byen. I hvert fald fra 1642 ejede nabogodset Ørritslevgård den sidste gård i byen. Denne gård synes tidligere (i 1577) at have ligget til Kørupgård. Med de store krongodsauktioner overgik byen til private lodsejere, hvoraf Ørritslevgård i 1806 var den største. Der var da 9 fæstegårde i byen. Overgangen til selveje var dog for gårdens vedkommende stort set afsluttet i 1844, medens hovedparten af husene da stadig var i fæste. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes stort set uforandret fra 1511 og til landboreformernes tid, hvorefter gårdtallet stiger ret kraftigt igennem det 19. århundrede. Denne stærke ekspansion følges tillige op af en kraftig hus- og befolkningsstigning. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, og byen synes aldrig egaliseret.

Areal
409 ha heraf opdyrket 1682: 37%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Blokudskiftning, blokkene er af uens størrelse