Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Egense - Egense SognIntroEgense er nævnt første gang 1374 i formen Eknæs. Forleddet er trænavnet eg. Efterleddet er ’-næs’, som betegner en halvø, omgivet af vand på tre sider.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 679 ha store ejerlav var i 1682 57% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes på grund af den intensive udnyttelse ret højt til 144 tdr. i 1684 mod 130 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 ret højt, således som det ofte er tilfældet i kystejerlav. Egenses placering i det inderste hjørne af ejerlavet er ligeledes typisk for kystzonen.
Endnu i 1664 synes der at have været noget skov tilbage, og byen takseredes da for 30 svins olden, men omkring 1800 var kystskoven stort set forsvundet. I 1690 hedder det, at avlen mest består af havre på grund af jordens dårlige kvalitet. Til gengæld var der gode eng- og overdrevsressoucer.
Af det oprindelige ejerlav er udparcelleret torpen Skovsbo, samt hovedgårdene Lehnskov (nævnt fra 1412), Søbo (nævnt fra 1423 i 1600-tallet lagt under Hvidkilde) og Hvidkilde (nævnt fra 1374). Inden 1565 blev der yderligere lagt jord fra Egense under Hvidkilde, og inden 1725 blev en gård med 7 tdr. htk. lagt under Hvidkilde. Hvidkilde var i 1644 på 127 tdr. htk, medens Lehnskov var på 36 tdr. htk. Fra 1727 har Lehnskov hørt under Hvidkilde.
En landsby Banketofte omtales fra 1394. Den var i 1572 på 4 gårde. I 1664 opregnes de 4 (egaliserede) gårde imidlertid som ødebrug unger Egensegårde og landsbyen nævnes ikke siden, hvorimod gårdtallet i Egense stiger med 4. Muligvis er der blot tale om en ændret navneskik. Banketofte kan være identisk med den isolerede sydlige gårdgruppe i Egense by. Egense blokudskiftedes i 1806, og siden er 14 gårde flyttet ud.
Godsejere og selvejere
Under kronlenet Nyborg hørte i 1563 3 selvejergårde i Egense, en fjerde (fæste-) gård erhvervedes i 1581, men i 1584 afhændedes de 4 gårde til Lehnskov. Kronen havde herefter kun 1 præstegård, medens Lehnskov i 1664 havde 16 gårde og 11 huse og Hvidkilde 6 gårde (heraf 3 i Banketofte). Efter de to godsers sammenlægning besad Hvidkilde i 1781 21 egaliserede gårde og 17 huse. Endnu i 1844 holdes byen samlet under baroniet Lehn, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet for gårdenes vedkommende.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde var fra 1500-1700-tallet uforandret 27 (under hensyntagen til de 4 Banketoftegårde) og på grund af den sene overgang til selveje fastholdes gårdtallet stort set i det 19. årh. Hus- og befolkningstallets ekspansion i det 19. årh. ligger ligeledes i underkanten af det normale. Byens gårde var i 1684 forholdsvis små, som det er typisk for kystzonen. Byen egaliseredes inden 1781 og fastholdt sin egaliserede struktur endnu i 1844.Areal679 ha heraf opdyrket 1688: 57%.DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1806UdskiftningstypeBlokudskiftning, enkelte gårde med stjerneudskiftning ved byen.
Egense Kirke. Billede fra DIS Danmark
Mejeriet Bakkekilde i Egense. Mejeriet eksisterede 1889 til 1948. Billedet tilhører Egense Lokalhistoriske Arkiv.
Egense gamle Brugsforening. Den første brugsforening i Egense sogn, startet i 1900. Billedet tilhører Egense Lokalhistoriske Arkiv
Egense Station ved Indvielsen af banen i 1916. Billedet tilhører Egense Lokalhistoriske Arkiv