Egedal Mejeri


Egedal Mejeri 50 års jubilæum 1938 blev fejret med blomsterpyntede mælkevogne.


Egedal Mejeri. Klar ved centrifugen. 1940. Fra venstre: Thomas Holt, Gerhard Petersen og Preben Selchau Nielsen.


Mejeribestyrer Peder Jepepsen Nielsen var på Egedal Mejeri fra 1912 til 1917


Familien Egdal Larsen var tilknyttet Egedal Mejeri fra 1888 til 1912


Kapsel fra sødmælksflaske fra Egedal Mejeri


Der blev bygget en ny skorsten på mejeriet i 1925


Mejeribestyrer Iver Spaabæk i ostelageret sammen med bestyrelsesformand Peter Jensen

Intro

Egedal Mejeri begyndte at indveje mælk den 24. juli 1888 med 80 andelshavere med tilsammen ca. 600 køer. Mejeriet blev indlemmet i Fyens Mælk i 1974, hvor produktionen på stedet ophørte.

Bestyrelsesformænd

Formand: 1888 – 1891 – Sognefoged P. Petersen, 1891-1895 – Gårdejer Jørgen Madsen, Millinge 1895-1899 – Gårdejer Jens Hansen, Østerby 1899- 1916 - Hans Jørgen Møller, Nørremølle 1916 – 1953 - David Nicolaisen 1953-1963 - Ansgar Andersen 1963 – 1969 - Alfred Poulsen 1969-1973 - Peder Jensen, Hammerdalgaard


Mejeribestyrere

Mejeribestyrere på Egedal Mejeri
1888 – 1912 A. J. Larsen 1912 – 1917 P. Jepsen Nielsen 1918 – 1954 L. Chr. Larsen 1955 – 1968 Hans Aage Clausen 1968 – 1974 Iver Spaabæk


Mejeriets historie

Mejeriet Egedal – 1888 - 1974
Af Susanne Jervelund
I Svanninge var der interesse for at oprette et andelsmejeri og drøftelserne blev indledt under en skovauktion i efteråret 1887. Et par af egnens gårdmænd blev enige om at indkalde til et møde om sagen og der blev nedsat et udvalg, der skulle arbejde videre med tanken. I første omgang tog udvalget kontakt til de to eksisterende gårdmejerier, for at undersøge om der var mulighed for udvidelse. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Desuden havde udvalget været på tur rundt til andre nyopførte mejerier, og det blev konkluderet at det var helt andre størrelsesforhold og mælkemængder der var tale om. Der skulle bygges et helt nyt moderne mejeri. Tanken var at samle al mælk fra 80 andelshavere fra hele Svanninge Sogn. Men måske på grund af afstanden kunne der ikke opnås enighed om det. Resultatet blev at de 20 kvægbrugere fra Faldsled oprettede deres eget mejeri, som også blev grundlagt i 1888.

Egedal Stedet hvor det nye mejeri skulle ligge blev bestemt til at være midt mellem Svanninge og Millinge/Østerby. Gårdejer Fr. Dahlkild, fortalte ved mejeriets 75 års jubilæumsfest, at navnet Egedal kommer af en sænkning i området, hvor der har været gravet tørv. Ved dræning er der fundet mange egestammer, fra de store skove der engang dækkede hele området. Udvalget henvendte sig til bygmester Jens Rasmussen, Sdr. Nærå, som havde opført flere mejerier. Mejeriet blev indrettet med en 8 hestes dampkedel, en 6 hestes maskine, to store Burmeister Centrifuger, to kærner, æltemaskine og ostekar.

A. J. Larsen-Egedal Den første mejeribestyrer blev A. J. Larsen, som i fire år havde bestyret det nyanlagte mejeri i Haastrup. For at have tilsyn med installering af de dyre mejerimaskiner tiltrådte A. J. Larsen allerede pladsen pr. 1. maj 1888. Han havde erfaring fra sit virke i Haastrup og ønskede at få indflydelse på indrettelsen af det nye mejeri. A. J. Larsen Egedal gjorde tjeneste frem til 1912- af helbredsmæssige grunde ønskede han at fratræde stillingen med fraflytning pr. 1. november 1912 og på bestyrelsesmødet den 28. oktober fik han overrakt et guldur med kæde. I de forløbne år havde han været særdeles aktiv i lokalsamfundet og han var medstifter af forsamlingshuset, skytteforeningen, brugsforeningen og flere andre økonomiske og folkelige sammenslutninger.
Larsen Egedal blev efterfulgt af førstemejerist P. Jepsen Nielsen, som dog allerede den 9. december 1917 meddelte at han ønskede at fratræde sin plads. Efterfølgeren blev L. Chr. Larsen. Op imod 300 personer var beskæftiget direkte eller indirekte med produktion af mælk og forarbejdning af mejeriprodukter. Der var 6 ansatte på mejeriet. En mejeribestyrer, en førstemejerist, to undermejerister, to mejersker. Hertil kom 12 mælkekuske, 140 andelshavere med 140 malkepiger, samt følgeerhverv såsom dyrlæge, konsulent, smed, hjulmager, etc. Mejeriet var virkelig en stor og betydelig arbejdsplads. Mejeribestyeren boede i bestyrerboligen, mens der var værelser til mejeristerne og mejerskerne. I 1962 måtte bestyrelsen dog konstatere, at det var ”umuligt at få ugifte mejersker mere”, og derfor blev der købt grunde og bygget to huse til de nu gifte mejersker. Førstemejeristen fik egen bolig i 1966.

Andelshaverne Da mejeriet begyndte at indveje mælk den 24. juli 1888 var der 80 andelshavere med tilsammen ca. 600 køer. Mælkeydelsen pr. ko var omkring 1900 ca. 3.000 kg mælk med 3,35 % fedt, som gav 115 kg smørfedt årligt. Andelshavernes forhold og stemmetal har altid været et forhold som naturligt har optaget interessen. I mejeriets første vedtægter havde man valgt at stemme efter koantal. Andelshavere med 1-4 køer havde 1 stemme, 5-9 køer gav 2 stemmer og 10 køer og derover 3 stemmer. Årsagen var at andelshaverne havde forskelligt indskud i mejeriet, men det gav alligevel anledning til ”uro i selskabet”. Der skulle dog gå 10 år før vedtægten blev ændret til ”en mand en stemme”. I andelsbevægelsens første år var det kun på Fyn, man ikke havde princippet ”en mand en stemme”. Derfor kaldtes de fynske andelsmejerier for ”aktiemejerier”. Der blev holdt generalforsamling to gange om året, i juni og november. Traditionen var at der blev holdt generalforsamling en eftermiddag, hvor andelshaverne deltog. Efter mødet var der ”selskabelig sammenkomst med foredrag”, hvor andelshavernes hustruer også var indbudt. Den efterfølgende dag var der samling for ”de unge” i Svanninge Sognegaard, hvor mejeriet var vært med musik til dans, samt øl og kaffe. Mælken skulle transporteres fra de mange mælkeproducenter ind til mejeriet. I de første år havde man i vedtægten en bestemmelse om at leverandører på de udflyttede gårde selv skulle betale for kørslen. Det blev ændret på generalforsamlingen i 1890, hvorefter mejeriet skulle betale for transport af mælk. Mælkekørslen blev foretaget af en række mælkekuske, som hver især havde budt ind på den mundtlige licitation over mælkekørslen. Der blev holdt en årlig licitation i Svanninge Sognegaard. Først i juni 1937 blev det vedtaget at gå over til skriftlige tilbud på mælkekørslen og ikke som hidtil mundtlig licitation.
I 1963 kom et forslag om at mælk skulle hentes gratis hos alle leverandører. Der var sket det at tankbiler til indtransport af mælk blev en mulighed. I 1963 var der 60 mælketankbiler i Danmark, men dette antal i 1966 var steget til 600 tankbiler. På Egedal Mejeri undersøgte bestyrelsen i 1964, hvad det ville koste at få mælken kørt med tankvogn. En beregning fra Silkeborg lød på at et tankanlæg på mejeriet ville koste 81.420 kr. og tankbilerne 245.000 kr. De kom i 1965, hvor der også blev anlagt vaskeplads og overbygning til tankvognene på vestsiden af mejeriet. I 1963 måtte formanden konstatere, at mælkemængden var gået tilbage med ca. 100.000 kg. Det var vanskeligt at drive Egedal Mejeri med de stigende krav til kontrol og produktion. I april 1967 udtaler formanden Alfred Poulsen at det var meget vanskeligt at få leverandører til at levere dyrlægekontrolleret mælk, og det kostede mejeriet dyrt.
1968 skete det at mejeribestyrer Clausen opsagde sin stilling til den 1. oktober. Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor mejeriets situation blev drøftet. Dette arbejde resulterede i at Egedal Mejeri kunne levere mælk til Sinai Mejeri mod en passende betaling. Flere leverandører ønskede nu at udtræde af mejeriet, og det ville betyde at mejeriet dårligt kunne køre videre. Oveni denne usikkerhed skete der det at Fyns Konsummælk opsagde kontrakten om modtagelse af konsummælk pr. 30. september 1969. Driftsøkonomien i Egedal Mejeri blev dårligere, og da man ved kedelrensningen den 26. marts 1973 konstaterede en revne i kedlens ildkanal var det en kritisk situation. Fabriksinspektøren kasserede kedlen, men gav en frist på 3 måneder til at finde en ny. Det fik bestyrelsen til at kontakte FM-FAOK (Fyns Mælk - Fyns Andels – Ost og Konsummælk) om et eventuelt samarbejde før man tog stilling til en ny kedel. Resultatet blev et forslag om sammenslutning med Fyns Mælk. I april 1973 kommer Direktør A. W. Wessmann fra FM-FAOK til en orientering om sammenslutning med FM pr. 27. september 1973. På en ekstraordinær generalforsamling den 10. maj 1973 blev der orienteret om sammenslutningen. Der blev stemt – 53 ja – 8 nej og 1 blank. Folkene fra Fyns Mælk lovede at produktionen på Mejeriet Egedal ville fortsætte på betingelse af mælkemængden ikke faldt.
De 45 tilbageværende andelshaverne i Egedal Mejeri stiftede nu en mejerikreds under Fyens Mælk på en generalforsamling den 10. Maj 1973. Det blev alvor den 17. januar 1974, hvor mejeribestyrer Iver Spaabæk orienterede bestyrelsen om at han var blevet tilbudt en stilling ved FM-FAOK´s mælkepulverfabrik i Marslev. Han havde accepteret og ville flytte dertil med familien. Den indkaldte produktionschef fra Fyns Mælk Trier Poulsen orienterede derefter om muligheder for at fortsætte driften af Egedal Mejeri contra standsning af driften og at overflytte produktionen til Grøndal Mejeri i Horne. Bestyrelsen besluttede at produktionen på Egedal Mejeri skulle ophøre samtidig med Iver Spaabæks fratræden og at det ikke skulle medføre ændring for mælkeproducenterne med hensyn til afhentning af mælk eller leverance af returmælk. Egedal Mejeri blev nedlagt i februar 1974, mens Egedal Mejerikreds under Fyns Mælk eksisterede frem til 1981. Fra 1975 til 1981blev der holdt fælles kredsmøder i Egedal Mejerikreds og Grøndal Mejerikreds. I 1980 overgik Egedal Mejerikreds til Mejeriselskabet Danmark, også kaldet MD idet Fyns Mælk blev sammensluttet med MD. På det tidspunkt underskrev andelshaverne et garantibevis hvor samtlige aktiver under Mejeriselskabet overgår til MD. Beslutningen om nedlæggelse af Egedal Mejerikreds blev taget på et møde den 30. september 1980 kl. 22.00 i Svanninge Sognegaard. I Protokollen er anført: ”Kredsens formue er udloddet til medlemmerne den 20. august 1980 ifølge vedtægterne. Garantibeviset udstedt til Fynsk Mælk den 25. januar 1974 er tilbageleveret den 11. september.1980 til formanden og udvalget konstaterer at kredsen er ophævet. Udvalget pålagde formanden, Peder Jensen at aflevere protokollen til folkemindesamlingen.” Mejeribygningen endeligt kom i 1978, hvor Faaborg Kommune erhvervede grunden i forbindelse med udvidelse af Kirkegyden. Mejeribygningen blev revet ned og der ligger i dag et hus på stedet Kirkegyden 17 og 19. Kilde: Forhandlingsprotolkoller fra Egedal mejeri 1888 – 1974, samt forhandlingsprotokol for Egedal Mejerikreds 1974 – 1980. Bjørn: Claus: Fyens Andels-Foderstofforretning gennem 75 år 1901-1976. Diverse arkivalier fra Svanninge Folkemindesamling.