Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Egebjerg
Intro
Egebjerg er nævnt første gang 1394 i formen Eghebier. Forleddet er trænavnet eg. Efterleddet er ’-bjerg’, som var det almindelige navn for en naturlig, større, relativt stejl bakke med fald til alle sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 335 ha store ejerlav var i 1682 kun 32% opdyrket. Byen havde da alsædebrug i 2 vange og takseredes på grund af den ekstensive udnyttelse ret lavt til 43 tdr. htk. i 1684 mod 60 tdr. htk. i 1844. Ejerlavet rummede endnu omkring 1800 store dele skov og prægedes i øvrigt af store engarealer og uopdyrkelige skråninger. I 1692 beskrives Egebjergs og Dongshøjrups jord som den sletteste på egnen, skovjord med rødt sand. Egebjerg er udflyttet og udparcelleret fra Kirkeby. Egebjerg stjerneudskiftedes i 1813, og siden er omkring 7 gårde udflyttet.

Godsejere og selvejere
I 1469 omtales en selvejergård i Egebjerg, medens der i 1500-tallet omtales 1 kirketjener og 1 præstetjener (til Øster Skerninge præst) i byen. I 1664 ejede Hvidkilde 8 af byens 12 gårde, og i 1781 var Hvidkilde nået op på 9 gårde og 14 huse, medens Rødkilde da havde 2 gårde i byen. Endnu i 1844 var byen stort set i fæste men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet.

Landsbyens udvikling
Blandt de 12 gårde i 1664 var en kvartgård på 14 tdr. htk. I 1688 hedder det, at en gård blev øde i krigens tid og nu er lagt til en anden. Svarende hertil er gårdtallet i 1682 dalet til 11. I 1774 er 2 småbol øjensynlig regnet for huse. Overgangen til selveje ledsages af gårdekspansion i normalt omfang medens hus- og befolkningstallets vækst i det 19. årh. klart overstiger det normale. Byens gårde var i 1684 meget små, således som det er typisk for skovbygdeområder. Byen synes aldrig egaliseret.


Areal
335 ha heraf opdyrket 1688: 32%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1813

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning. Strimmel og blokudskiftning ved ejerlavsranden.