Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ecco-Centret
Intro
Ecco-Centret i Tønder er domicil for Ecco skokoncernen, der har afdelinger i hele verden. Stedet begyndte som fattiggården Gørrismark og blev senere landbrugsskole, men er i dag et centrum for koncernen Ecco.

Ecco-Centret
Ecco-centret er domicil for Ecco-koncernen, der har afdelinger i hele verden. Her er adminstration, konferencecenter og designcenter. Ud mod indgangsvejen står den omdiskuterede kæmpe-skulptur ”Foden” på en kunstig forhøjning.

Komplekset blev indretter i 1990erne i en tidligere Tønder Landbrugsskoles bygninger fra 1978. Inden landbrugsskolen åbnede i 1978 lå her den gamle fattiggård Gørrismark indtil den nedbrændte i 1970.

Gården Gørrismark var en meget gammel gård og nævnes første gang i 1449, som en hertugelig gård. I 1543 blev gården delt i tre mindre gårde, men samledes igen til en selvejergård i 1600-tallet. I 1766 købte Tønders provst, Balthasar Petersen, gården Gørrismark og testamenterede den i 1786 til en stiftelse, der skulle understøtte elever på Tønder Seminarium. Gården blev derefter udpagtet i en lang årrække. I 1847 nedbrændte gården, men genopførtes i 1853, og forpagtedes til Tønder by, der brugte gården som fattiggård indtil 1937 og derefter som arbejdsanstalt.

I 1962 overtog Tønder Kommune gården Gørrismark og de 94 ha. jord, som hørte til. I 1970erne nedbrændte gården igen og på grunden opførtes i 1978 Tønder Landbrugsskole. Der blev opført et omfattende kompleks af både undervisningsbygninger og avlsbygninger. Landbrugsskolen måtte imidlertid lukke i 1991.

Senere blev bygningerne overtaget af Ecco-koncernen, og indrettet som koncernens domicil og center for uddannelses og udvikling.

Litteratur:
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2
Danske gårde i tekst og billeder. Sønderjyllands amt bd. II B

Forfatter: Henrik J. Møller



Ecco Centret i Tønder. Foto: Henrik J. Møller