Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Ebberup
Intro
Ebberup er nævnt første gang 1425 i formen Ebdorpp. Forleddet er en form af mandsnavnet Abbi. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 608 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 64% opdyrket. Det skal dog bemærkes, at Ebberup havde dyrkningsfællesskab med Nordby (jfr. de ejendommelige regulerede skelforløb mellem de to byer), hvorfor ejerlavet ikke har været nøjagtig afgrænset før udskiftningen. De to byer havde trevangsbrug i 4 vange. Ebberup takseredes i 1684 til 134 tdr. htk. og i 1844 til 116 tdr. htk.

I den sydlige del af den løst opbyggede vejby benævnes 3 (selvejer-) gårde i 1500-1600-tallet flere gange Holme. Længere mod syd ligger enestegården Terpegård, der stedse regnes med til ejerlavet. I 1806 bemærkes det, at adskillige af (fæste-) bønderne i Ebberup havde ejendomsret i deres gårde og kun gør halvt hoveri. Øjensynlig er der tale om gamle selvejerrettigheder. Ebberup blokudskiftedes i 1779, og siden er omtrent halvdelen af gårdene flyttet ud.

Godsejere og selvejere
I 1425 omtales en hovedgård i Ebberup med en lille gård (landbostavn) sammesteds. Eggert Frille købte i 1454 2 gårde i Ebberup, der ligeledes optræder på skiftet efter datteren i 1504. Langt hovedparten af byen hørte dog til kronen. I 1583 lå under kronlenet Hagenskov 9 gårde (incl. Terpegård), hvoraf 4 var selvejergårde. Hertil kom en gård til Kærum kirke. I 1664 var kronens andel endog øget, således at kronen besad hele byen på nær 1 gård og 2 huse til Brahesborg.

I 1667 afhændedes Hagenskov len imidlertid til adelsbesiddelse. I 1778 hørte 11 gårde (foruden huse) under Hagenskov (Frederiksgave), medens Skovgårde besad 3 gårde. Endnu i 1806 fandtes kun 1 selvejergårde overfor 14 fæstegårde. Hertil kom ialt 29 huse, hvoraf 14 med jord. Endnu i 1844 var fæstegodset intakt, men overgangen til selveje var afsluttet i 1903.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i 1600-1700-tallet ligger omkring 15 og stiger herefter i normalt omfang i forbindelse med overgangen til selveje. Hustallet er allerede højt i 1774. I forbindelse med opkomsten af en stationsbybebyggelse stiger hus- og befolkningstal markant i det 19. årh.’s anden halvdel. I dag domineres ejerlavet af stationsby bebyggelse. Gårdene var i 1684 ret store. Der er formentlig foretaget en lodsejervis egalisering i forbindelse med udskiftningen.


Areal
608 ha heraf opdyrket 1688: 64%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1779

Udskiftningstype
Blokudskiftning.