E Bindstouw


Skolestue.


E Bindstouw.













Intro

E Bindstouw er et gammelt skolehus fra ca. 1792. Huset var både skole og bindestue (strikkestue). Når børnene var gået hjem mødtes folk i bindestuen. Så gik snak og strikkepinde ellers lystigt.

En skole fra 1700-tallet

E Bindstouw er et gammelt skolehus opført sidst i 1700-tallet af herremanden på Hald Hovedgaard. Til langt inde i 1800'årene var her både skolestue og lærerbolig.

Fra litteraturen ved vi, at en Mogens Andersen i slutningen af 1700'årene var lærer i skolestuen. Undervisningen foregik i vinterhalvåret, for ingen havde tid til at gå i skole om sommeren, hvor alle havde travlt i landbruget. Mogens Andersen var derfor nød til at have arbejde ved siden af lærergerningen. Om sommeren arbejdede han som murer og tækkemand.


De strikkende bønder

Når mørket sænkede sig over by og land mødtes folk i skolestuen for at strikke strømper - binde hoser. Alle havde gang i strikkepindene. Ung og gammel; mand og kvinde.

Garnet blev målet i favne og garnenderne anbragt i en loftskrog. Så gik snak og strikkepinde ellers lystigt. Bønderne fremstillede også andre uldvarer, såsom trøjer, undertøj, vanter og sjaler.

Hosekræmmeren opkøbte varene og solgte dem videre til grossister i byerne, og i hovedstaden havde de uldne jydestrømper fra Lysgaard et godt ry.

Hosebinding omtales første gang i år 1759, men 100 år senere er det slut med denne særlige form for husflid. Maskinerne overtager.


Skolestuen

I den lille skolestue er der lerstampet gulv med borde og bænke sømmet på træpæle, hamret ned i jorden. Sandbakken på det lille bord gjorde det ud for en tavle.


Skolemesterens bolig

Fra skolestuen går man over den stenpiggede indgang til lærens bolig. Her er sandet lidt finere, og stenbrolægningen er dækket af stampet ler.

I alkoven sov folk næsten siddende. Mange led af tuberkulose eller tæring og for dem var det bedre at sidde op og sove af hensyn til deres vejrtrækning. Man sov i øvrigt gerne nøgen for ikke at slide på dagtøjet.

Man ødslede ikke med vasken af sengetøj. I en avisannonce fra 1812 anbefales sengetøj til tjenestefolk, som udemærket kunne holde i 6 år uden at blive vasket.


Bedstemors stue

Her havde bedstemor travlt med at karte, spinde og strikke. Stuen var ikke opvarmet, og derfor var det rart at sove sammen med et af de yngre børn i slagbænken, når vinternætterne var kolde.

Det eneste tidspunkt, hvor bedstemor har fået godt med varme, var når der blev bagt brød i den store ovn, der var bygget op mod bagvæggen i stuen.


Køkken og bryggers

Fra stuen kommer man ind i køkkenet. Det privitive ildsted ligger foran bageovnen, og trækken kan reguleres med et par mursten i kanalen nedenunder.

Bryggerset er ret stort for sin tid, her finder man øltønde, en stentøjskande til brændevin og redskaber til vask.


Steen Steensen Blicher

Den kendte forfatter Steen Steensen Blicher, der var præst i Thorning ikke langt fra Lysgaard, kom ofte for at være med, når landsbyens folk mødtes i den lille skolestue for at strikke strømper. Her blev han inspireret til novellen "E Bindstouw" samt en række digte, fortællinger og sange.