Døstrup kirke
Døstrup kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Genforeningsstenen i Døstrup. Fotograf: Henrik J. Møller
Intro
Døstrup kirke ligger i landsbyen Døstrups sydlige udkant, tæt ved en klynge af gamle huse og gårde. De nyere dele af Døstrup ligger længere mod øst ved jernbanen og hovedvej A11.
Kirkegården er omkranset af et stort højt stendige. På kirkegården findes der nogle støbejernskors fra begyndelsen af 1800-tallet.
Præstegården ved kirken blev opført i 1867, og afløste en ældre præstegård fra 1600-tallet. Præstegården udgør et smukt anlæg med stuehus og en gammel stald- og ladebygning. I præstegården hænger der en mindetavler for og billeder af sognets præster gennem 250 år.
Kirkekroen eller Schackenborg-kroen opførtes i 1823 og var en smukt stråtækt kro. I 1915 opførte den daværende ejer, kreaturhandler og kromand J. Petersen, en rejsestald, der nu er nedrevet. I 1915 blev Jacob Rudbech ejer af kroen. På den anden side af vejen lå Trøjborg-kroen, men den blev flyttet op til hovedvejen eller chausséen i 1861
Forfatter: Henrik J. Møller
Kirken omtales i kilder fra 1514, som viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen. I alterbordet er der endvidere fundet et helgengemme med relikvier af Skt. Laurentius.
I 1847 besøgte kong Christian VIII Døstrup kirke under en rundrejse. Der var fest i hele byen. Alt var gjort klart, men kongen kom først da det var helt mørkt. Han kom fra Brede, hvor han forinden havde besøgt kniplingshandler Jens Wulff. Derfor kom kongen kørende ind ad Søndervej og ikke ind gennem byen. Der hvor han standsede ved skolen, var der meget rodet og mudret. Det blev ham for meget, og derfor fortsatte han straks videre mod Ribe. Den eneste kongen mødte i Døstrup, var en gammel graver ved kirken, og denne sagde: ”Di skuld væ kommen ve æ dau, hr. kung”. Kongen fik nattely i Skærbæk hos den unge sognefoged Hans Timmermann i hans nye gård på torvet.
Ikke langt fra kirken står en genforeningssten, der blev rejst i 1922. Den meget store sten havde indtil da siddet i kirkegårdsdiget. Et sagn fortæller, at den store sten var smidt efter kirken af trolden i Gaase Høje, fordi klokkeklangen fra kirken forstyrrede troldens søvn.
Forfatter: Henrik J. Møller
Døstrup kirke ligger i landsbyen Døstrups sydlige udkant, tæt ved en klynge af gamle huse og gårde. De nyere dele af Døstrup ligger længere mod øst ved jernbanen og hovedvej A11. Kirken omtales i kilder fra 1514, som viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen.
Kirkens bygninger
Kirkens skib, kor og apsis er fra senromansk tid, o. 1250. Skibet er hovedsagligt opført i teglsten, mens kor og apsis er opført i varierede granitsten. Alle murene står på en profileret granitsokkel. De rundbuede vinduer på nordsiden af skibet er nu tilmurede. Skibet blev senere i 1734 udvidet mod nord med et stort sideskib og her sidder der en rundbuet indgangsdøre mod nord.
Kirkens tårn er opført i sengotisk tid, o.1500. Det er af Tørninglen-typen med højt pyramideformet spir og lave spidsgavle på alle tårnets fire sider. Tårnet havde oprindeligt en dør med spærrebom, der i en årrække har været tilmuret, men som nu igen er åbnet. Tårnrummet har krydshvælvet loft. På nordsiden af tårnet er der et trappetårn fra renæssancetiden, o. 1550. I tårnet hænger to klokker. Den ene klokke er fremstillet i 1723 af Johannes Asmussen, og den anden klokke er en genforeningsklokke fra efter 1920. Tårnet rummer også et forfaldent urværk fra 1630erne.
Et sakristi har oprindeligt ligget ved korts nordside, men er blevet nedrevet i 1734. Et andet sakristi ved apsis’ nordside er blevet nedrevet i 1772. Et kapel og et våbenhus har ligget på skibets nordside, men begge blev nedrevet i 1857.
Kun en sidebygning fra 1734 er nu bevaret. Det er en meget stor sidebygning, næsten lige så bred og høj som selve kirkeskibet. Den kaldes derfor lokalt for ”den nye kirke”. Sidebygningen har en dør mod nord og fire blændede felter i gavlen over døren.
Kirkens tagværker er oprindelige, mens kirkespirets tagværk er blevet fornyet i 1956.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler for de faldne i første verdenskrig. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 10, 1996, s.7, nr. 12, 1998, s. 13-14 og s. 23.
H. E. Sørensen: Skærbæk kommune i gamle billeder. Fastlandssognene, Skærbæk 1997.
Danmarks Kirker XXI. Tønder amt, 1957, side 1502-22.
Trap Danmark, 5. udgave 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 694
Kirkens indre blev restaureret i 1955-56 ved arkitekt V. Haride-Fischer. Blandt andet blev murenes cementpuds fjernet. Der blev desuden også blev fremdraget små rester af sengotiske kalkmalerier og en dekoration fra sidst i 1500-tallet. Kirkens inventar blev istandsat, og gamle bemalinger fra 1708 blev genfremdraget af Peter Kristian Andersen i 1956-57.
Oprindeligt har der været bræddelofter i både skib og kor, men i sengotisk tid, o.1450, fik koret et nyt loft med hvælvinger.
Korbuen mellem skib og kor er nu meget omdannet. Kirken har to korbuekrucifikser. Det ene er fra unggotisk tid, o.1250 og ligner meget et tilsvarende krucifiks fra Oksbøl kirke ved Sønderborg og fra Torslev kirke ved Randers. Det andet korbuekrucifiks er fra sengotisk tid, o.1475.
Alterbordet er fra romansk tid, o.1200 og rummer et helgengemme med relikvier fra Skt. Laurentius. Alterbordet er afdækket med en alterbordsforside fra 1572 i blandet gotisk stil og renæssancestil.
Altertavlen i renæssancestil er fra 1643. Den har fire søjler i siderne og topstykke med brudt gavl og vinger. I midterfeltet er der malerier fra o.1800 med motiver af Gethsemane, Nadveren og Korsfæstelsen. En sengotisk skabstavle med Skt. Laurentius, helgeninder og apostle, er nu opbevaret på Museet på Gottorp Slot.
Alterkalken har en fod i barokstil fra 1683, mens resten af alterkalken er fra 1764. Alterstagerne er alle af sengotisk type.
Døbefonten er fra romansk tid, o. 1200. Den er udsmykket med arkader. Fontehimlen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den har været nedtaget i en årrække, men blev hængt op igen i 1957.
Prædikestolen fra 1601 er af Tønder-typen med karnapfremspring og relieffer fra Jesus historie. Den menes at være givet til kirken af Peder Rantzu, som en betalingserstatning til kirken.
Kirkens stoleværk er i det væsentlige fra 1750-53. I skibets vestende står der en jernbunden kiste fra 16-1700t.
I skibets vestlige ende hænger der et pulpitur fra 1693, der er udsmykket med malerier fra 1708. Pulpituren bærer kirkens orgel, fremstillet af Marcussen & Søn i Aabenraa i 1882.
I kirken hænger der en del epitafier, malerier og mindetavler.
Et epitafium viser Mette Andersdatter, gift med præsterne Jens Mickelsen, død 1667, og Gregers Hansen, død 1685. Et gravtræ hænger til minde for sognets første lutherske præst, Knud Jenssen, død 1586 og dennes hustru Kierstine, død 1586.
I sidebygningen hænger der en mindetavle fra 1837, med indskriften ”da Døstrup Menighed i 300 år havde havt Præster af een Familie.” Denne påstand holder dog kun, hvis svigersønner og ægtemænd regnes med.
En mindetavle hænger til minde om sognets 28 faldne i Første Verdenskrig 1914-18.
I kirken findes en del gravsten. To gravstene er fra romansk tid, den ene har et relief med græsk kors, mens den anden har et relief med et latinsk kors. En gravsten er fra o.1700 og delvist ulæselig. Den nævner tommermand og sandemand Nielsen og dennes hustru Kiersten, der begge er døde i 1699. En anden gravsten er nævner Anna Susanna Sørens Datter Wedel, død 1736. Dertil kommer nogle andre ulæselige gravsten fra 1700- og 1800-tallet.
Forfatter: Henrik J. Møller