Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Dyrehavegårdsvej
Intro
Dyrehavegårdsvej. Gadenavnet er ældre end 1914. I en perioden fra 1937 til 1977 omdøbt til Dyrehavevej.

Dyrehavegård
Dyrehavegård Ved auktionen i 1765 over ejendommene under Koldinghus Rytterdistrikt blev resterne af den gamle Dyrehave opkøbt af Fredericiaborgmesteren Henrik Molratn Richter. Han skyndte sig at fælde træerne for at skaffe kapital og en ny gård Cathrinebjerg blev opført. Dette navn på gården var i brug til 1800-tallets begyndelse. Gården havde siden en lang række forskellige ejere. I 1862 kom gården i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede Carl Gustav Valdemar Ræder. Omkr. 1870 gårdens var fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Bygningerne lå smukt med udsigt over byen og fjorden og skov på to sider. Jorden var god muld på lerunderlag og i god drift. Ræder drev den forsømte gård frem til en udmærket ejendom, renoverede ejendommens bygninger og opførte en ny hovedbygning 1884. Dyrehavegårds jorde udgjorde ca. 2/3-dele af Kolding Landsogns areal. Landsognet havde en lavere skatteprocent end byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på Dyrehavegårdsvej, i Fredericiagade og langs Fynsvej. For at hindre at dette byggeri købte Kolding Kommune i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr. (ca. 15 mill. i 2008 kr.) og gården blev kommunalt ejet. Gårdens jord strakte sig fra engen i syd, mod øst til Marielund og Troldhedebanen, mod vest til Gramrolighed og mod nord til Skovvejen (nuværende Lærkevej). I årene 1920-1970 var gården forpagtet af A.P. Lunden. I Dyrehavegårds eng blev Byparken anlagt og Dyrehaveskolen, Nordre Kirkegård, Kolding Sygehus, Hotel Scanticon/Comwell (hvor gårdens bygninger lå) og Kolding Teater opførtes på det, der var gårdens jorder. Dyrehavegård blev nedbrudt 1978.

Kaalunds Sæbefabriker A/S
Kaalunds Sæbefabriker A/S Med næringsbrev i hånden som sæbesyder anlægger Rasmus Kaalund fabrikken i Kolding i 1885. Men blot efter få år trækker han sig ud. _Fra 1890 og knap ti år frem ledes fabrikken af Asmus Jürgensen og Marius Nielsen, indtil H. C. Petersen i 1899 overtager, og i de følgende 20 år udvider fabrikken gentagne gange. Sæbefabrikation er noget nyt for H. C. Petersen idet hans familie indtil da har gjort mest i tobaksproduktion, men brancheskiftet lader altså ikke til at få negative følger. Om det er personskiftet der er årsag til fabrikkens voksende succes er ikke til at sige, men sikkert er det, at med H. C. Petersen ved roret vokser fabrikkens kundekreds. Hvor Kaalunds Fabrikker tidligere kun har satset på lokale kunder, flyttes fokus nu til kunder i hele landet. Et af firmaets helt store succeer bliver produktionen og salget af VI-TO skurepulver, med den karakteristiske lille pige på etiketten. Dette mærke indtroduceres i 1912. I 1927 ændres virksomhedens struktur da den bliver et aktieselskab. H. C. Petersen bliver nu direktør, og Christian Eff bliver formand. I de følgende år konsolideres virksomhedens position på det danske marked, og i midten af 1930erne vælger H. C. Petersen at træde tilbage. Han afløses af Peter M. Rolver, der ikke er et nyt ansigt i virksomheden, idet han har en fortid som bogholder i firmaet. Det er i det hele taget en tendens der er tydelig i de år: når fremtrædende poster skal besættes i virksomhederne, vælger man ofte en mand fra egne rækker. Det er også tilfældet hos Kaalund. Med udbruddet af Anden Verdenskrig mindskes indtjeningsmulighederne på det europæiske marked betragteligt, men ved at justere produktionen overlever firmaet besættelsen. Der venter imidlertid betydelige udfordringer efter krigens ophør. Store udenlandske sæbevirksomheder kommer nu ind på det danske marked, men til trods herfor forbliver Kaalund en sund virksomhed. En af konkurrenterne på sæbe-markedet, Thors Kemiske Fabrikker opkøber Kaalunds Sæbefabrik i 1977, hvorefter produktionen på Dyrehavegårdsvej fortsætter i et års tid. Fabrikken lukkes i 1978. Fabriksbygningerne på Dyrehavegårdsvej blev nedrevet i 1983 for at give plads til boliger.


Dyrehavegårdsvej mens den endnu var grusvej. set fra nord.Den lyse ejendom for enden af gaden, ligger på hjørnet af Mazantigade og Fynsvej og husede både købmand (Flø Nielsen), slagter og frisør. Kolding Stadsarkiv.


Dyrehavegårdsvej, set mod nord. I baggrunden ses træerne i området omkring Dyrehavegård. Kolding Stadsarkiv.


Dyrehavegårdsvej 7-9. Kaalunds Fabriker. Gården med indgangspartiet ud Dyre-havevej. Husene i baggrunden ligger på Dyrehavevej. Kolding Stadsarkiv.


Dyrehavegårdsvej 4. Kolding Stadsarkiv.