Dyrehavegård


Dyrehavegård. Folk og heste fra gården. Yderst t. højre står forpagter Lunden med sin hund.


Tegning af Dyrehavegård


Høstarbejde på Dyrehavegårds marker.

Intro

Ved auktionen i 1765 over jord og ejendomme under Koldinghus Rytterdistrikt blev resterne af den gamle dyrehave opkøbt af Fredericiaborgmesteren Henrik Molratn Richter. og gården Cathrinebjerg, senere Dyrehavegård, blev opført. Gården blev nedbrudt i 1978

Dyrehavegård

Dyrehavegård havde en lang række ejere, indtil den i 1862 kom i familien Ræders eje og blev drevet af den landbrugsinteresserede Carl Gustav Valdemar Ræder. Omkring 1870 var gårdens fladeindhold ca. 240 tdr. land, fordelt på 182 tdr. land agerland, 18 tdr. land eng og 34 tdr. land skov. Jorden var god muld på lerunderlag, og Ræder drev den forsømte gård frem til et udmærket landbrug, renoverede ejendommens bygninger og opførte en helt ny hovedbygning 1884.

Dyrehavegård udgjorde ca. 2/3-dele af Kolding Landsogns areal. Kolding Landsogn, også kaldet Kolding Købstads Landdistrikt var en særlig administrativ enhed med eget sogneråd, kaldet distriktsråd. Her havde man en lavere skatteprocent end i byen. Omkring 1900 var flere byggegrunde udstykket fra Dyrehavegård, og en forstadsbebyggelse var påbegyndt på Dyrehavegårdsvej, i Fredericiagade og langs Fynsvej. For at hindre at dette byggeri tiltog, købte Kolding Kommune i 1914 ejendommen af enkefru Ræder for 290.000 kr.

Jorderne strakte sig på dette tidspunkt fra engen i syd mod øst til Marielund og Troldhedebanen, mod vest til Gramrolighed og mod nord til Skovvejen (nuværende Lærkevej). Forpagter af gården var 1920-1970 A.P. Lunden. I gårdens eng blev Byparken anlagt, og Dyrehaveskolen, Nordre Kirkegård, Kolding Sygehus, Hotel Scanticon/Comwell (hvor gårdens bygninger lå) og Kolding Teater opførtes på det, der var gårdens jorder. Natrenovationen holdt til på gården frem til afskaffelsen o. 1960. Der var i en del år tjenesteboliger for kommunalt ansatte i stuehuset.