Dybbøl Mølle


Dybbøl Mølle - et national symbol. Foto: Kim Holm

Intro

Den nuværende mølle er en hollandsk vindmølle med galleri opført 1936, med pudset grundmur. Hatten er bådformet og beklædt med pap. Vingerne er monteret med klapper og møllen krøjer med vindrose. Den sidste forpagter var Frede Jensen.

Historie

Dybbøl Mølle var oprindelig en hollandsk vindmølle bygget som den første i Sønderjylland tilbage i 1744. I 1800 slog lynet ned i møllen, og den brændte ned til grunden. Møllen var centrum for voldsomme kampe i både 1848-1849 og 1864. Under begge de slesvigske krige blev møllen ødelagt, men påny genopført.

I 1864 oprettede det danske militær en observations- og signalpost i Dybbøl Mølle. Ved hjælp af vingerne var det muligt at signalere til de danske tropper, der var indkvarteret på Als. Fra den 15. marts var møllen under konstant beskydning, og den 10. april blev møllen skudt i brand af de preussiske tropper. Møllehatten og vingerne brændte og akselen styrtede ned. Kort efter den 18. april blev den fjerde mølle genopført. 1895 blev møllen overtaget af et selskab af fremtrædende danske og dansksindede sønderjyder.

Efter 1864 blev møllen et nationalt symbol sammen med skanserne. Skanserne er i nutiden blevet rekonstrueret i forbindelse med Historiecenter Dybbøl Banke vest for møllen, og fortæller om kampene.

Efter 1. Verdenskrig (1914-1918) og Genforeningen i 1920, blev møllen i 1920 købt af De danske Soldaterforeninger, og blev til en selvejende institution, mens mølleriet blev drevet af forskellige forpagtere.

I 1935 nedbrændte møllen efter en kortslutning, men genopførtes som en næsten en identisk kopi. Den 7. juli 1936 indviedes den nuværende og femte mølle på stedet. Mølleriet ophørte omkring 2000, og i 2005 overtog Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot driften efter, at museet i 1995 åbnede en udstilling møllen om møllens historie og Dybbøls historie som dansk–tysk erindringssted.


Poesi om møllen

I 1914, 50-året for nederlaget i 1864, blev der opsat et mindedigt på en plade på Dybbøl Mølle. De preussiske myndigheder fjernede og knuste straks pladen, hvis rester nu findes i museumsbygningen ved møllen. En ny plade blev opsat i 1919. Mindedigtet er skrevet af den islandske præst Thordur Thomasson (1871-1931).

Tvende Gange skudt i Grus Atter rejst som Møllehus Vogter for et Mindebo Selv en Bavta, dansk og tro. Spejd så langt dit Øje når Grav ved Grav i Marken står. Danske Mænd gav Livet hen Troskab holder Skansen end. Tåredugget Ærekrans Slaar om Dybbøls Navn sin Glans. Slægter dø, men Sproget binder. Fremtid gror af dyre Minder.

Holger Drachmann besøgte Dybbøl Banke i 1877, og skrev i den forbindelse digtet: Her staar jeg og vil ikke flytte min Fod som Vagt på den vældige Banke; Granater skal ikke rokke min Rod, og Ild ikke kvæle min Tanke. Min Rod den munder i Danmarks Bund. Min Tanke er den: der skal komme en Stund, hvor Hjerter omkring mig skal banke. Omkap med det Hjerte af Egerod som Mølleren sætte i Vingen lod; og slaa med sin Vinge, og staa, hvor man stod. Med Ære og Ret; det er Tingen!"


Den nuværende mølle

Den nuværende mølle er en hollandsk vindmølle med galleri opført 1936, med undermølle og overmølle i pudset grundmur. Hatten er bådformet og beklædt med pap. Vingerne er monteret med klapper og møllen krøjer med vindrose. Den sidste forpagter var Frede Grevsen Petersen, der drev møllen fra 1982 til 2004 – de sidste år kun som besøgssted og kiosk.

I 1995 indrettede Museet på Sønderborg Slot i kornmagasinet udstillingerne "Møllens Historie", "Krigergrave og Mindesmærker" og "Mølledrift", og historien om Dybbøl som nationalt symbol og erindringssted for to nationer – Danmark og Tyskland.

’A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal’ gav i årene 2003-04 5,5 millioner kroner til restaurering af den efterhånden noget forfaldne mølle, og efter en langvarig restaurering står møllen nu nypudset og –kalket, med vinger og rundgang repareret.

Dybbøl Mølle er fortsat en selvejende institution, DSI Dybbøl Mølle. I bestyrelsen sidder repræsentanter for bl.a. Soldaterforeningerne, Sønderborg Kommune, Museum Sønderjylland, Naturstyrelsen, og de danske Forsvarsbrødre. Af offentlige tilskud er der kun ca. 130.000 kr om året – det meste fra Sønderborg Kommune. Resten af driften og vedligeholdelsen skal dækkes af entré og kiosk, samt støtte fra private.